Årets Priser 2018

I sidste weekend var klubberne og Dansk Døve-Idrætsforbund samlet til klubseminar om lørdagen og repræsentantskabsmøde om søndagen. De to arrangementer fandt begge sted på Scandic Hotel i Vejle.

 

Ved repræsentantsskabsmødet blevet Årets Priser 2018 tildelt, som vi har listet op her.

 

Årets Idrætspræstation 2018
Det kvindelige håndboldlandshold

Årets Præstation_1.jpg

Årets idrætspræsentation gives til en person eller hold som har ydet den største idrætspræsentation i 2018. Det kan være på det nationale eller internationale plan.

Tilbage i 2016 begyndte man at snakke om at få kvindelandsholdet i håndbold op at køre igen. Kvindelandsholdet var sidst aktivt ved Deaflympics i 2001 i Rom, hvor de også vandt guld. Man startede i det små og byggede holdet stille og roligt op.

Landsholdet havde Deaflympics 2017 i Samsun som et naturligt mål, men trods forskellige forsøg blev målet ikke indfriet på grund af for få tilmeldte lande på kvindesiden. På det tidspunkt var det en stor skuffelse for spillerne på holdet.

Heldigvis havde de stadigvæk mod på at forsætte og havde VM 2019 i Brasilien som det næste mål. De kæmpede fortsat videre med mange træningssamlinger og træning hjemme i deres hørende klubber. Denne gang lykkedes at få gennemført kvindehåndbold under VM i Brasilien samtidig med herrehåndbold til stor glæde for holdet.

Holdet var meget spændt på at se hvor deres niveau lå i forhold til de andre hold under VM, da de ikke havde spillet en officiel landskamp i 17 år.

Efter de første kampe så det ud som om, at niveauet på det danske hold var væsentlig højere i forhold til nogle af de andre deltagende lande. Lidt inde i turneringen tydede det på at der var gode chancer for at få medaljer med hjem til Danmark – men at vinde GULD i en finale, hvor Danmark vinder med hele 20 mål vidner om klasse.

Holdet udviste endvidere stor fair play ved at tilbyde en venskabskamp mod Ecuador, som kun stillede op med 5 spillere og af den grund ikke kunne være en del af VM. Danmark tilbød i stedet at spille en venskabskamp mod OG med dem, da nogle af de danske spillere spillede med for Ecuador. Derved fik Ecuador alligevel noget ud af rejsen til Brasilien, og det var samtidig også af den grund at Danmark fik turneringens fair-play pokal.

VM-titlen har givet stor omtale i medierne rundt omkring i Danmark – det har været fantastisk PR for døveidrætten. Holdet blev inviteret til rådhuspandekager af overborgmester Frank Jensen.

Vi vil ønske alle spillere og trænerteamet STOR tillykke og tak fordi Danmark kom på verdenskortet, da I vandt VM.

 

Årets Idrætsklub 2018
IK Viking

Årets Klub_0.jpg

Prisen ”Årets klub” er en ny pris indenfor Dansk Døve-Idrætsforbund. Prisen blev oprettet i 2018.

Formålet med prisen er at give klubberne ekstra motivation til at gøre en forskel for deres medlemmer og døveidrætten generelt. Det er Dansk Døve-Idrætsforbunds interesse at give klubberne de bedste muligheder for at fremme døveidrætten som er en del af vores aftale med Danmarks Idrætsforbund (DIF).

 

Årets Klub 2018 har vi besluttet for at give til IK Viking, som har gjort et stort arbejde for at give attraktive og spændende tilbud og aktiviteter til sine medlemmer. Man kan tydeligt mærke at klubben har formået at følge med den digitale udvikling og har blandt andet været meget aktiv inden for de sociale medier, hvor de har lagt en masse spændende videoer og billeder op, som gør opmærksom på forskellige tilbud og aktiviteter i klubben.

Det er desuden rigtigt dejligt at høre at IK Viking har et fantastisk samarbejde med den lokale Parasport-afdeling, DGI og kommune om at fremme idræt blandt folk med høretab, især de unge.

IK Viking var meget bevidst om at give støtte til de andre klubber i døveidrætten, f.eks. deltog de til en anden klubs generalforsamling, for at give dem opbakning samt inspiration til klubben.

Idrætsklub Viking fra Vejle har modtaget et diplom og et gavekort på 5.000 kr, som kan bruges til klubbens medlemmer.

 

 

Jørgen Jørgensens Frivilligspriser 2018
Brian Jørgensen (1)

J.J. Frivilligspris 1_0.jpg

Den ene ud af to Jørgen Jørgensens Frivilligspriser 2018 er blevet tildelt Brian Jørgensen for sin store frivillige indsats hos DDI gennem 25 år. Det er i øvrigt første gang, at denne nyoprettede pris er blevet tildelt. Stort tillykke med prisen Brian! (Opdateres...)

 

 

Jørgen Jørgensens Frivilligspriser 2018
Laila Benthin (2)

J.J. Frivilligspris 2_0.jpg

Laila Benthin har vist et stort arbejde indenfor breddeidrætten, nærmere bestemt inden for løbeområdet. I starten af 2018 kom der en henvendelse fra personen, om et ønske om at mødes med DDI med udgangspunkt i den spændende tekst som var sendt sammen med henvendelsen. Ingen tvivl om, at jeg gerne vil mødes og høre mere om det, og så gik det stærkt med hænderne oppe og den store glæde at samarbejde med personen var helt unik i hele forløbet. Allerede under mødet kunne jeg mærke flere punkter som passede ind i frivillighedsarbejdet:

- Positiv indstilling til projektet

- Involvering af de andre i projektet som skaber dynamik og udvikling, og lade de andre være med til at føre de nye ideer og initiativer ud i livet

- Fordele opgaverne i projektet, for projektet tager tid, vi skal passe godt på de frivillige

- Plan og strategi for at definere de opgaver der skal løses, og hvem løser opgaverne, igen skal vi passe på de frivillige, for det skal være sjovt fra start til slut

- Åben overfor alle – klar til at få flere interesserede med

 

Det er et godt eksempel på en ildsjæl af de store, og Laila er ryggraden bag Hearing Loss Runners samarbejdet.

Det første projekt var det som vi mødtes om i starten af 2018. Det var det projekt som blev resultatet af Hearing Loss Runners deltagelse til Ragnar Relay i Miami, USA. En deltagelse som var en stor succes med 12 løbere, og sikke en fornøjelse og spændende mulighed at kunne få lov til at følge med fra de daglige beretninger fra deltagelsen, og se de mange gode billeder under turen.

Samarbejdet med Hearing Loss Runners stopper ikke her, for nu er der allerede gang i flere nye projekter, som skal samle de mange løbere i døveidrætten. Der er allerede sat nye mål, flere nye aktiviteter er planlagt, flere nye medlemmer som vil være med, og dette er et godt eksempel på, at breddeidrætten kan blomstre med en stor indsats og viljen til at kæmpe for det man elsker.

Godt arbejde Laila Benthin. Du har altid et stort smil på læben og er altid i godt humør – en stor fornøjelse at samarbejde med dig!

 

 

J.P. Nielsens Lederpris 2018
Emil Mitko Trillingsgaard Andersen

J.P. Nielsens Lederpris_0.jpg

J.P. Nielsen’s Lederpris er blevet tildelt formand for IK Viking, Emil Trillingsgaard Andersen, for sit store engagement og lyst til at fremme døvesporten gennem flere år. Tillykke til Emil! (Opdateres...)

 

 

Årets Fund 2018
Benjamin Trock

Årets Fund_0.jpg

Årets fund gik til orienteringsløberen Benjamin Trock fra Døvania, som desværre ikke kunne til være på stede ved repræstationsmødet den 12. Maj 2019 i Vejle.

Benjamin Trock fortjener prisen fordi han med en seriøs træningsindsats har rykket sig utroligt meget i løbet af det seneste år.  deltog ved DDI´ DM i et par siden ved Slagelseskovene, og beslut sig at træner seriøs med teknisk og løb med kompas og kort i orientering. Han udvikler sig meget i den sidste år med seriøs træning og motivere sig med sit mål. Resultatet af hans hårde slid, kunne blandt andet ses da han deltog ved det åbne nordiske-baltiske mesterskaberne 2018 i Sverige, hvor han vandt en flot bronzemedalje i sprint. Ved DM 2019 fik han guld i to kategorier og et sølv med hjem. Han var blot 58 sekunder fra at slå den rutinerede orienteringsløber Allan Thesbjerg fra DAN som tog guldet .

Benjamin fik en stor overraskelse da han overrakt sin pris af tidligere formand Louise Peitersen ved AMOK Metr-O Cup 2019 ved Christianshavn den 14. maj. På samme tid modtog han også samme pris af Døvania, som han fik overrakt af Døvanias formand Sabine Brink.

Tillykke med DDI´s Årets Fund 2018 til Benjamin Trock!

 

 

 

Sekretariatets Årets Tak 2018
Louise Peitersen

Årets Tak_0.jpg

Sekretariatet ved André Wang Kobberholm og Joachim Thor Krøyer har oprettet denne nye pris. Årets Tak–prisen er oprettet med det formål at takke for et godt samarbejde med sekretariatet i løbet af 2018.

Vi har besluttet, at prisen skulle gå til en person som i mange år har været en del af forbundet, og har vist et stort engagement i samarbejdet med sekretariatet, og nu er det på tide at det bliver belønnet med en pris.

Louise Peitersen har altid været klar til at give en hjælpende hånd, klar til at møde op, klar til at undersøge de forskellige ting, klar til at kontakte de relevante personer, klar til nye opgaver, klar til at krydse datoer af i hendes kalender – ja, DDI er en stor del af hendes liv.

Det er fortjent, og vi håber naturligvis at Louise med denne pris forsat vil være en stor del af døveidrætten og være med til at inspirere andre.

Kæmpe tillykke til Louise med prisen Årets Tak 2018!

 

Du kan se prisoverrækkelserne på vores instagram. Her kan du i øvrigt også se et par reaktioner fra klubbernes repræsentater ved klubseminariet som fandt sted lørdag den 11. maj.

 

/NK, JTK, AK, CJL, LP, CH

21 juni 2019

Dansk Døve-Idrætsforbund har fået et par henvendelser om ikke vi skulle arrangere en kombineret skirejse med Vinter Deaflympics i Italien. Vi synes idéen er rigtigt god, men vi...

09 juni 2019
Danmark formåede desværre ikke at gå videre til kvatfinalen. Holdet har...
08 juni 2019

Skuffelsen var til at tage og føle på da slutfløjtet lød i Danmarks sidste gruppekamp mod Irland. Danmark tabte 0-3 og missede derfor muligheden for at spille sig videre til ...