Æresmedlem Jørgen Jørgensen død

Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI) har i dag modtaget en trist nyhed om, at vores æresmedlem Jørgen Jørgensen sov stille ind efter længere tids sygdom.

Jørgen Jørgensen har i mange år været frivillig for DDI og har sat et stort aftryk på forskellige niveauer i DDI - især indenfor fodbold. Jørgen Jørgensen har også siddet i hovedbestyrelsen i mange år indtil 2010, hvor han stoppede og forsattede som turneringsleder for døveligaen og DM i fodbold. Jeg besøgte Jørgen Jørgensen for ca. halvt år siden og overbragte ham nyheden om, at hovedbestyrelsen havde besluttet at stifte en ny pris: Jørgen Jørgensen Prisen, som skal gå til en person, der har ydet et stort og frivilligt indsats indenfor døveidrætten. Han blev meget glad for det. Når man snakker med ham, så går det let mange timer, fordi han har altid så meget at fortælle om døveidrætten.

Det er ikke kun DDI som har mistet en stor profil - Han er også æresmedlem i en af vores klubber Døvania. Det fortæller meget om hans store hjerte for døveidrætten. Tilmed har han også et kendt ansigt spejder området gennem 8. Ø. Castberg som blev nedlagt i 2014. Endelig var han også leder af ungdomsklubben Absalon i mange år.

Bisættelsen foregår den 4. januar kl. 13.00 i Johannes Kirken, Skoleholmen 9, 2670 Greve.

Æret være hans minde.

Claus Jul Larsen
Formand

12 december 2018

Dansk Døve-Idrætsforbund og OK har lavet en forlængelse af sponsoratet til og med 2021, og med option for forlængelse frem til 2025.

Joachim Thor Krøyer, sekretariats-...

11 december 2018

10 december 2018