Klubprofil 

Hvor mange år har Døvania eksisteret? 

Døvania blev grundlagt d. 9. Juni 1904. Det er den ældste idrætsforening for døve i Danmark, og stiftelsen af idrætsforeningen blev sat i gang af H.J. Jarlnæs, som også var medvirkende til dannelse af Dansk Døve-Idrætsforbund i 1922.

Hvordan fik Døvania sit navn? 

Dengang var det de døve der skulle kommed forslag til klubbens navn. Stifteren Jarlnæs foreslog navene "Frem" eller "Fremad", men navnene blev hurtigt skubbet til side, da der kom et endnu bedre navn. Jarlnæs spurgte  Carl Becker, som var formand i "De Døvestummes Læseforening" til råds om et kommende navn. Han kom til at tænke på ordet "Ani(m)a", det er et latinsk ord og betyder at tilskynde og opmuntre. Han satte det sammen med ordet døvstum, så det endte med at hedde Døvstumania. Navnet holdte i 52 år, før det blev til det vi kender idag, Døvania. Under en generalforsamling i 1956 vedtog bestyrelsen og medlemmerne, at klubben nu skulle hedde Døvania. Grunden til skiftet var at ordet "Døvstum" blev ikke længere anvendt i Døveloven fra 1950. 

 

Hvor mange medlemmer har I? 

For øjeblikket har vi omkring 190 medlemmer, hvor størstedelen er aktive idrætsudøvere. Resten er motionister for at støtte idrætsforeningen.

Hvad er der særligt ved Døvania sammenlignet med andre klubber? 

Efter vores opfattelse er Døvania en stolt og meget traditionsrig idrætsforening med en rigtig lang idrætshistorie bag sig, og idrætsforeningen har haft og har stadig mange kendte og dygtige døve idrætsfolk med fine landsholdskarrierer på mange idrætsområder gennem tiderne, f.eks. svømning, vandpolo, volleyball, håndbold, fodbold, atletik, orientering.

For omkring 10 år siden (måske lidt mere) var der noget, der hed ”klubånd”, ”stolthed” og ”hjemlig følelse”.

Klubånd”: man dyrkede idræt for at dygtiggøre sig eller holde sin krop ved lige og for at være sammen med andre ligestillede på den sportslige plan efter fyraften. Alt dette på amatørplan og man tænkte slet ikke på at få penge for at spille i en bestemt idrætsforening. Man var medlem med mange forskellige begrundelser f.eks. far har spillet der, god klubatmosfære, dygtige ledere, skolekammerater var også medlemmer.

Stolthed”: det var en ære for medlemmerne at kunne spille og repræsentere sin idrætsforening og vise andre, at man godt kan dyrke sport på samme niveau som hørende. Man var stolt over, at man fik mulighed for at repræsentere sin idrætsforening ved at bære logoet på brystet.

Hjemlig følelse”: man var altid trofast mod sin idrætsforening ved at blive som medlem, uanset hvor man var i Danmark. Man spillede helst i den idrætsforening tæt ved der, hvor man bor, såfremt idrætsforeningen havde den sportsgren, man var interesseret i.

Hvis man dengang havde noget der hed vision, mission og værdier, så kunne de tre ord nok være udvalgt som Døvanias værdier.

Hvordan lokker I nye medlemmer ind i Døvania? 

Måske er Døvania for øjeblikket ikke specielt gode til at komme med tilbud, og vi erkender, at Døvania ikke har nogen rekrutteringspolitik eller -procedurer. Det skal vi nok få lavet om på.

Før i tiden begyndte man tidligt i skolerne ved at besøge skolerne og fortælle om Døvania og tilbyde afholdelse af træning efter skoletiden i skolernes gymnastikhal. Børnene blev medlem af Døvania for at kunne deltage i skolernes mesterskaber, senere kaldet BUM (Børne- og Unge Mesterskaber), og disse mesterskaber blev populære, og børnene følte det naturligt at fortælle i Døvania efter endt skoletid. Døvania fik dermed medlemmer ad en ”naturlig” vej, og man behøvede ikke at føre ressourcekrævende kampagner for sine idrætstilbud.

Bestyrelserne gennem seneste 5 år har været præget af store udskiftninger og stor fokus på det økonomiske grundlag, at det havde været svært at kunne udføre sådanne kampagner på samme aktivitetsniveau.

Fremadrettet vil Døvania gøre forskellige forsøg gennem vores fine og enkle hjemmeside og andre sociale medier såsom Facebook, Instagram, Twitter og flere andre, men igen kommer vi ikke udenom dette med, at arbejdet i Døvania er frivilligt, og det er afgørende, om folk har tid og ressourcer til at udføre det opsøgende arbejde. Der er ligeledes udgifter forbundet det arbejde, og idrætsforeningen har desværre ingen penge afsat til det, hvilket ærgrer os meget.

Hvad koster det at være medlem hos jer? 

Vi har forskellige idrætsgrene, og hver gren har en kontingentsats pr. 1.1.2016:

Motionist, Cykelsport, Håndbold: 250 kr.
Vandsport: 350 kr.
Orientering: 450 kr.
Badminton og Damefodbold: 500 kr.
Volleyball: 850 kr.
Golf: 900 kr.
Bowling: 2.000 kr.

Ifølge vedtægterne er det bestyrelsen, der bestemmer satserne, men i princippet er beløbene besluttet blandt medlemmerne under idrætsgrenene. Lederne laver budgetter i samarbejde sammen med bestyrelsen, og budgetter viser hurtigt, hvordan kontingenterne skal være. Vores ledere er efterhånden blevet dygtige til at lave budgetter og gennemskue regnskaberne, at de hurtigt kan svare på om økonomien i idrætsgrenene ser sunde ud.

Det giver bestyrelsen større fleksibilitet at kunne bestemme satserne uden, at de skal gennem en generalforsamling først. Dermed kan vi bedre melde ud, hvornår de træder i kraft. Oftest vælger vi pr. den 1. januar til nye kontingenter.

Hvilken sportsgren er mest populær hos jer? 

Nu for tiden må det være badminton og volleyball. Det skifter meget, og der har været en periode hvor fodbold, håndbold og bowling var meget populære blandt døve. Stort set er det dagens trend, der bestemmer interessen.

Som det sidste nye fra DIF (Danmarks IdrætsForbund) er man også begyndt på at satse mere på breddeidrætten, for mange mennesker vil blot have motion i stedet for at satse helhjertet på en bestemt sportsgren. Bestyrelsen arbejder også med det, men det er også svært at kunne finde ud af hvad der skal satses på, for vi har erfaret, at interessen kan skifte, inden vi får et tilbud op at stå.

Hvilken sportsgren har I primært fokus på? 

Døvania prøver at holde lige meget fokus på alle grenene, men vi må også erkende, at det ikke er nemt at kunne det, for der kan kommes ud for det at pludselig sker der meget for en gren at vi nok forsømmer en gren på grund af ressourceændringen. Bestyrelsen har i hvert fald fokus på at medlemmerne passes godt og at alle både medlemmerne, lederne og frivillige har det godt i Døvania på alle mulige måder, det kan lade sig gøre indenfor Døvanias rammer.

Hvilke fordele er der ved at være medlem hos jer? 

Der kan være mange fordele men der er også lang vej til at kunne opfylde dem 100% hele tiden.
Døvania ønsker nemlig, at alle skal kunne trives med at komme til aktiviteterne med et stort smil og skabe hyggelige rammer for andre medlemmer, at der kommer flere til, når man hører, at Døvania skaber gode menneskelige og trygge rammer omkring træningsaktiviteterne samt, at man har det rart under turneringer/stævner. Hvis man kan finde fælles retningslinier for træningsniveau og udføre forventningsafstemninger inden en sæsonstart, så vil man nok føle sig mere afslappet og afklaret som medlem af idrætsforeningen.

Hvad er jeres største ønske i forbindelse med døve idrætten? 

Døvania har mange ønsker, og de 4 nedenstående punkter viser meget godt Døvanias holdning/synspunkter:

Mere klubånd blandt medlemmerne
Større interesse for at støtte bestyrelses- og lederarbejdet
Bedre forståelse for hvorfor døveidrætten bør støttes økonomisk 
Større fokus på døveidrætten

Hvor kan man læse om jeres kommende arrangementer? 

Normalt kan man det gennem vores hjemmeside www.dovania.dk, men bestyrelsen har efter en drøftelse med sine ledere besluttet at give Facebook et forsøg mere.

Hvad vil I gøre for at sikre klubbens overlevelse? Har I overvejet at nå ud til hørehæmmede? 

Ja da - det har altid været vores holdning, at idrætsforeningen er for alle audiologimæssigt også for hørende.

Der er bare en lille hage ved det opsøgende arbejde, idet vi ved bare ikke, hvor vi kan finde dem. Det er måske en opgave for DDI og idrætsforeningerne, hvor man hjælper hinanden ved at fortælle, at man har set eller hørt om en.

Bestyrelsen prøver også at udtænke muligheder for at bevare eller rekruttere medlemmer, men det kan til tider være svært, når medlemmerne ikke melder ud, hvad de kunne tænke sig. Det er ikke kun døveidrætten, der har problemer med det, for det kan ses i forskellige idrætsblade, at andre idrætsforeninger også har samme problemer.

Hvad kræves der for at sidde i jeres bestyrelse? 

Der er som sådan ikke stillet nogle store krav om at sidde i Døvanias bestyrelse.

Man kan læse nogle krav i vedtægterne:

- man skal være medlem af Døvania for at kunne opstille til bestyrelsesvalg

- man skal have betalt sit kontingent

- man skal være fyldt 18 år

Bestyrelsens anbefalinger:

- man har interesse for at yde stort frivilligt arbejde for idrætsforeningen

- man vil sidde sin periode ud og deltage aktivt i drøftelserne på møderne

- man har et godt kendskab til økonomi og regnskab

- man har et godt kendskab til foreningsarbejde

- man er tålmodig i forbindelse med myndighedernes skrivelser

- man sætter sig grundigt i tingene

- man er villig til at lære nyt i tide og utide

 

Æresmedlemmer: 

Jørgen Jørgensen, Erik Geisler, Knud Søndergaard, Ole Artmann og Ib Steen Hansen. 

 

Sportsgren
Volleyball
Vandsport
Forskellige tilbud på motionsniveau
Orientering
Bowling
Cykling
Golf
Badminton
Håndbold
22 juni 2017

DDI og sekretariatet har lagt planer for sommeren, og derfor vil sekretariatet være lukket en del af sommeren på grund af Deaflympics 2017:

Uge 26 - ÅBEN
Uge 27 -...

20 juni 2017
Her er en beretning fra cykelløbet Magic Sports Cup, kørt den 13.06.17 og skrevet af en af Martin Langs klub kammerater, Majid NM.
Beretningen fortæller lidt om...
18 juni 2017

Øverst fra venstre: Claus Jul Larsen (formand), Louise Peitersen. Nederst fra venstre: Jannich Andersen, Christian Deijenberg og Christian Høybye (næstformand)

...

Adresse
Brohusgade 17, 5. tv

2200 København N

bestyrelse@dovania.dk
Bestyrelsen
Emil Clemmensen
Sabine Brink
Britt Nøhr
Charly Witt og Christian Høybye