Dagbog fra Brasilien (VM), dag 1-3 - Helle Brixen

I løbet af vores rejse i Brasilien i forbindelse med VM i håndbold for døve, har vores træner Helle Brixen skrevet en dagbog, som vi vil dele med jer under rejsen.

Vores rejse startede d. 9. juli og slutter d. 24. juli, hvor vi lander i Københavns Lufthavn ved frokosttid.

Her kommer den første del af Helles dagbog for første, anden og tredje dag.

Dag 1

Rejsen startede med et døgns rejse fra Kastrup - Paris - Saô Paulo, en 14 timers flyvetur hvor man blev tappet for kræfter.

Mandag aften kom vi endelig frem til vores hotel, hvor vi kun lige skulle have en god nats søvn for derefter at flyve videre tirsdag morgen til Caxias do Sul.

Dag 1 - lille.jpg

Dag 2

Tirsdag morgen op kl. 06.00, spise morgenmad hvor vi gik over til lufthavnen, som kun lå hundrede meter fra vores hotel. Humøret var højt og vi var bare klar til den sidste korte flyrejse inden vi var ved endestationen. MEN vejen hertil blev lidt besværet af at vores fly blev aflyst, i sidste øjeblik. Vi stod ellers klar ved gaten til at boarde, men pludselig stod der ”Cancelled” på skærmen! ØV altså. Så skulle vi ud igen og have vores bagage og chek ind igen for at komme med et andet fly. Vi kom med et andet fly kl. 12 og det var jo super, men bedst som vi sad ved gaten og ventede på at boarde, så blev gatenummeret ændret og vi måtte ud på en længere gåtur for at komme til anden gate. Hvor vi endelig kunne komme op i flyet. Vi ankom så til Porto Alegre kl. 13.45, kun 3 timer forsinket. Vi var ikke helt sikre på hvordan og hvornår vi ville komme videre derfra, da vi var endt i en anden lufthavn end først antaget. Men André Kobberholm og Søren Brixen fik styr på en bus som tog os det sidste stykke til vores hotel i Caxias do Sul. Med 6 timers forsinkelse kom vi frem og blev indlogeret på vores hotel, og var godt trætte efter endnu en lang rejsedag.

Dag 2 - lille.jpg

Dag 3

Sikke en dag.

På vores hotel er der et lille fitnesscenter, og intet er bedre end at starte dagen med lidt motion. Morgenmad kl 8.00, og derefter gik vi i samlet flok hen til et andet hotel, hvor OC-kontoret ligger. Der var mange praktiske ting som skulle på plads, herunder akkreditering af spillere og ledere. På hotellet stødte vi ind i det brasilianske landshold, vores modstander i kamp nummer 2. Vi ligger ud med Ghana på søndag og Brasilien på tirsdag. Det blev afgjort ved lodtrækning her til aften. I den anden pulje er Rusland, Tyrkiet og Ecuador. Det bliver SÅ spændende at spille kamp, men i dag måtte vi nøjes med en let gang træning i en MEGET kold og ikke helt ny hal. Men pyt! Når man får harpiks på fingrene, glemmer man det hurtigt. Aftensmaden blev indtaget på samme hotel hvor vi var om formiddagen, med stor tilfredshed af samtlige spillere.

Vi har beordret spillerne til at de tidligst må gå i seng kl. 21.30, da vi har brug for at få kroppen til at vænne sig til at være senere oppe end de sidste dage, hvor vi har gået i seng fuldstændig smadret allerede ved 20-tiden. Vi skal nemlig først spille kl. 20.00 søndag. I skrivende stund kan jeg høre at spillerne er ved at gå i seng og kl. er 22.00 så det tegner godt. GODNAT herfra.

Dag 3 - lille.jpg

20 november 2019

Dansk Døve-Idrætsforbund har modtaget en invitation fra Letland, som arrangerer det første Nordisk-Baltisk Mesterskab i skak for døve.

NBM er både for herrer og kvinder...

20 november 2019

Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI) deltager til Nordiske-Baltiske Mesterskaber (NBM) i bowling. Det foregår den 9. til den 13. juni 2020 i Vantaa, Finland. I første omgang var...

20 november 2019

Dansk Døve-Idrætsforbund’s medieudvalg inviterede lørdag den 16. november 2019 alle forbundets medlemsklubber og landsholdsledere under DDI, til PR-seminar i Tegnsprogshuset i...