Dagbog fra Brasilien (VM), dag 4-6 - Helle Brixen

Nu bringer vi nyheder fra dag 4-6 fra Helle’s dagbog, god fornøjelse.

Dag 4 - 12. juli

En dag med overraskelser og glædeligt gensyn.

Efter lodtrækningen i går var der plads til en "slappe af dag" med lidt sightseeing efter morgenmaden, og selvfølgelig lidt shopping, pigerne nåede tilbage til hotellet lige tids nok til at tage imod Malene som stødte til os. Uh vi havde glædet os til at få hende ned til os, så HELE truppen er samlet. Der var desuden TD-møde samme dag, hvor de gennemgik regler, dommere, træningstider osv.... rigtig mange informationer. Brasiliens træner og jeg blev informeret om at Ghana som vi er i pulje med, sidder i et fly på vej hertil og de kunne ikke nå at komme frem til deres første kamp, som skal spilles mod Brasilien fredag kl 18.00 (Vores tid i dk kl 23.00) Om vi kunne bytte rundt så Brasilien mødte Danmark i åbningskampen i morgen. JOOO så i stedet for først at skulle spille søndag skal vi så spille i morgen. Jamen ingen problem, vi fik så en træning lagt ind i den hal vi skal spille i, for ligesom at mærke atmosfæreren i hallen. Vi fik en rigtig god og lidt hård træning, men selv efter at træningen var slut blev flere af spillere lidt længere, for lige at skyde på mål, eller tage nogle hurtige opløb. Dette siger mig at man VIL det her, og går noget op i det. Hele aftenen var vi til åbningsceremonien, det var meget festlig og alle landene blev kaldt op på scenen, en ad gangen.

Dag 4 - lille.jpg

Dag 5 - 13. juli

Den bedste gave. Det må da være en sejr i vores første officielle landskamp. Efter at have overraskede assistenttræneren med fødselsdagssang så gik vi alle en tur i parken. Der var fantastisk vejr og solen skinnede, det var rart, for her har altså kun være mellem 8-14 grader indtil nu. Derefter var der massage og mental opladning til aftens kamp. Lige før afgang gik jeg en tur rundt på alle værelserne for ligesom at fornemme stemningen inden afgang. Må sige at der er mange måde at lade op til en kamp på. Humøret var tårn højt og sommerfuglene var der. Kampen blev ikke en flot åbningskamp som så ofte set, men alle kom godt i gang og vi undgik alvorlige skader. Vi vandt 23-11 over værtsnationen Brasilien og nu venter Ghana i den næste kamp. Vi er glade og stolte over at være kommet godt i gang og det var den bedste gave holdet kunne give til assistenttræneren.

Dag 5 - lille.jpg

Dag 6 - 14. juli

Et godt grin til træning er guld værd når der er mange dage til næste kamp. Vi spiller tirsdag mod Ghana kl 23.00 dansk tid. Selvom vi slog Brasilien i går, så var spillerne alligevel friske på at træne sammen i dag. 2 timers træning med sjove og lidt (for nogen) grænseoverskridende øvelser (vi lader billederne tale for sig selv). I dag spillede herrerne åbningskampe og vi tog i hallen for at se et par af dem. Tyrkiet slog Brasilien og Kroatien vandt over Rusland. Det kroatiske herrehold ser skarp ud. Måske kan I huske at vi havde beordret spillerne til at gå sent i seng, de sidste par dage, for netop at kunne holde længere ud om aftenen. I dag er det så lige omvendt da vi skal meget tidlig op i morgen for træning ligger allerede kl. 9.00. Så det bliver et godnat herfra.

 

12 december 2018

Dansk Døve-Idrætsforbund og OK har lavet en forlængelse af sponsoratet til og med 2021, og med option for forlængelse frem til 2025.

Joachim Thor Krøyer, sekretariats-...

11 december 2018

10 december 2018