Dansk Døve-Idrætsforbund og Oticon Fonden indgår 4-årig aftale, et stort økonomisk rygstød

Oticon Fonden har i mange år støttet Dansk Døve-Idrætsforbund med små og store beløb, men nu er det officielt at Oticon Fonden støtter med millioner frem til 2022. Det er ikke kun Danmarks Idrætsforbund og Salling Fondene eller Parasport Danmark og Elssass Fonden som har de muligheder med store økonomiske rygstød til deres mål, for nu er Dansk Døve-Idrætsforbund og Oticon Fonden også med.

’Det er historisk og vi er naturligvis stolte af, at få en af verdens største hørerapparatsproducenter med i Dansk Døve-Idrætsforbund. Aftalen giver nu forbundet mange muligheder for at kunne planlægge de mange EM og VM deltagelser, ja også Deaflympics 2021, i en god tid, da vi nu ved at vi har en tryghed med det store økonomiske rygstød fra Oticon Fonden. Men det er også vigtigt, at understrege, at selvom Oticon Fonden er på banen, så er det ikke en sovepude på den økonomiske side, for vi arbejder fortsat videre med at få flere samarbejdspartnere på banen, og vejen er blevet nemmere nu efter den historiske aftale med Oticon Fonden’, siger Joachim Thor Krøyer, sekretariats- og elitechef.

Oticon Fonden og Dansk Døve-Idrætsforbund besluttede allerede i foråret 2018, at vi skulle mødes for at se på et evt. samarbejde, og det lykkedes at få en 4-årig aftale på plads. Samarbejdet med Oticon Fonden skal være med til at sikre, at danske atleter i døveidrætten får de bedst mulige betingelser for forberedelse, kvalifikation og deltagelse til EM, VM og Deaflympics, samt muligheden for bedre træningsforhold, udstyr og talentudvikling.

’Vi er glade for og stolte over at støtte Dansk Døve-Idrætsforbund og døveidrætten med en længerevarende aftale, og vi håber, at vi kan være med til at gøre en forskel og lette livet for mange mennesker, som lever med høretab. Med dygtige sportsfolk og en ihærdig organisation, som bakker op, har døveidrætten allerede leveret flotte resultater. Bidraget kan forhåbentlig give et yderligere løft, så vi får endnu flere gode resultater hjem til Danmark’, siger Lars Nørby Johansen, formand for Oticon Fonden.

’Vi glæder os til at se, hvordan denne støtte fra Oticon Fonden kan bane vej i kampen for flere gode resultater og medajler til Danmark’ siger sekretariats- og elitechef, Joachim Thor Krøyer.

Det kommer også til gavn for klubberne. ’Det er også fantastisk, at vi kan hjælpe klubberne med at få flere og nye medlemmer til at dyrke idræt, ja for alle i døveidrætten, for der afsættes en lille pulje til klubberne’ siger idrætskonsulent, André Kobberholm.

Oticon vil i fremtiden pryde landsholdsdragterne i forbundet, og Oticon vil i første gang være synlige på landstrøjen til EM FUTSAL 2018 i Finland, hvor det kvindelige futsallandshold deltager.

Velkommen til Dansk Døve-Idrætsforbund, og vi ser frem til et godt samarbejde i de næste 4 år.

/JTK

15 oktober 2018

Det er med glæde at vi kan meddele at alle 80 pladser til DD3 Campus 2018 er udsolgt! Vi er begejstret for den store interesse for DD3 Campus fra medlemmer af de tre forbund....

11 oktober 2018

15 futsalhold fra hele Europa var samlet i Göteborg den 4-6. Oktober, for at deltage i Deaf Champions League (DCL) Futsal U21. 

Blandt de 15 deltagende hold, var danske...

10 oktober 2018

Vi har plukket nogle billeder ud fra playoff-kampen mellem Danmark og Serbien. Danmark vandt 5-1, og med det flotte resultat kvalificerede de sig til EM i 2019 i Grækenland....