En meget lærerig rejse - NBM i Discgolf 2018

D. 1. juli 2018 kom det danske hold hjem til Danmark fra Estland i forbindelse med det første Nordisk og Baltisk Mesterskab i Discgolf for døve. Det har været en meget spændende og lærerig tur for os alle sammen. Både for Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI) og de to deltagere, eftersom discgolf er en ny sport for DDI, samt de to danske deltagere for første gang kunne sammenligne sig selv med de andre deltagere fra de andre lande.

Før afrejsen til Estland havde vi ikke de store forventninger, vi var enig om at vi ville bruge NBM til at danne os et overblik over hvor vores niveauer lå, i sammenligning med de andre lande, især fordi begge danske deltagere kun har spillet discgolf i 2 år.

DSC_0207.JPG

Martin Tranemose i den første runde.

 

Vi rejste til Estland allerede d. 28. juni da begge deltagere gerne ville bruge ekstra tid på at lære banen at kende. Turneringen startede officielt d. 30. juni, og alle de andre lande ankom d. 29. juni. Den første og anden runde blev spillet d. 30. juni og den tredje og sidste runde d. 1. juli.

Der kom i alt 26 deltagere (21 mænd og 5 kvinder) fra: Estland, Finland, Sverige, Letland og Danmark. De danske deltagere var Martin Tranemose og Mark Blynov, begge fra Døvania.

Vejret i Estland var ret interessant, til vores først træningsrunde var det solskin og op til 34 grader varmt. Dagen efter dykkede temperaturen pludselig ned til omkring 15 grader, og  den sidste dag lå vi på 10 grader og blæsende.

DSC_0319.JPG

Mark Blynov i den anden runde.

 

De danske resultater blev: Martin Tranemose på 7. pladsen, som den bedste dansker med 230 kast samlet over de 3 runder. Mark Blynov fik med sine 240 kast en delt 14. plads. Kario Reiu fra Estland vandt guldet, sølvet gik til Janne Koskela fra Finland og Jani Haapanen fra Finland fik bronzen.

Begge danske deltagere er tilfredse med resultatet og ser frem til at træne endnu mere til næste NBM, som kommer til at foregå i Sverige om 2 år. Vi, på DDI, ser meget frem til det og vi glæder os til at følge udviklingen over de næste 2 år.

Billeder fra NBM kommer efter sommeren, så husk at holde øje med hjemmesiden og facebook.

 

Detaljeret resultater fra NBM kan du se på filen herunder.

 

/ AK

26 september 2018

Hver gang trænerteamet kommer hjem søndag eftermiddag efter samling med landsholdet, så er vi altid høje på oplevelser og fuldstændig drænet for energi. Det samme er gældende...

20 september 2018

D. 29. september 2018 spiller Danmark mod Serbien om en billet til EM i Grækenland til næste år.

I halvlegspausen vil der være lodtrækning med mange lækre præmier. For...

19 september 2018

Der er kommet information fra ICSD om det kommende Vinter Deaflympics 2019:

Det italienske døve-idrætsforbund; Federzione Sport Sordi Italien (FSSI), der værter for...