Energiselskabet OK giver medaljebonus til Deaflympics 2017

Energiselskabet OK har i forbindelse med Deaflympics 2017 tilkendegivet, at danske deltagere, som vinder en medalje, vil blive tildelt en medaljebonus, der bliver udbetalt fra OK’s Hjertekonto. 

'Det er en stor glæde, at kunne få en aftale på plads med Energiselskabet OK omkring medajlebonus til de danske atleter til Deaflympics 2017. Det er jo fantastisk at det lykkedes, og et stor skridt frem mod de samme vilkår som atleterne til OL og Paralympics, og nu er DDI også med. Energiselskabet OK har hele vejen i sponsoraftalen med DDI vist stor interesse for samarbejdet, og med dette kan vi sige "Yes, we did it". Nu er det op til atleterne at skaffe medajler til Danmark' siger Chef de Mission Joachim Thor Krøyer

Det betyder, at en guldmedalje til Deaflympics i Samsun vil blive belønnet med en præmiesum på 15.000 kr. og en sølvmedalje giver 10.000 kr., mens bronzemedaljer vil medføre en udbetaling på 5.000 kr. 'Det er ærgerligt for de danske atleter, at de til Deaflympics i udgangspunktet ikke bliver belønnet med en medaljebonus fra de officielle forbund på samme måde, som man ser det i forbindelse med både OL og Paralympiske Lege. Vi mener, at alle danske eliteidrætsudøvere fortjener de bedst mulige vilkår uanset hvilke forudsætninger eller hvilket handicap, de har. Derfor har vi besluttet at oprette vores egen medaljebonus for at give de danske atleter et anerkendende skulderklap med på vejen,' siger CSR-ansvarlig Steffen Toft Spiele fra OK.

Udover medaljebonussen støtter OK også Dansk Døve Idrætsforbund igennem en strategisk sponsoraftale, som blandt andet betyder, at atleter og frivillige får minimeret udgifterne i forbindelse med deltagelse i internationale turneringer som Deaflympics. Det er også muligt for kunder med et OK-Benzinkort at støtte døveidrætten igennem en tilknyttet sponsoraftale, hvor der doneres 6 øre pr. liter til forbundet for hver liter brændstof, man tanker.

/Steffen Toft Spiele og JTK

Skærmbillede 2017-02-10 kl. 09.05.38_0.png

08 maj 2017

Lørdag den 6. maj 2017 var Claus Jul Larsen og Louise Peitersen i Stockholm til et møde i Nordic Baltic Sports Federation (NBSF), som døveidrætsforbundene i de nordiske og...

07 maj 2017

Foto: Morten Ulrik repræsenterede DDI og overrakte Søren Burcall et synligt bevis for støtten

Repræsentanter fra DDI (Dansk Døve-Idrætsforbund, red) var...

04 maj 2017

Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI) holdte den 29. april 2017 et klubseminar, for alle døveidrætsklubber, på Castberggård. Klubseminaret blev holdt dagen før repræsentantskabsmødet...