Håndboldkvindernes sidste samling i 2018

Det sørme.. det snart….December.

Ja det kommer vi ikke udenom, og damelandsholdet i håndbold afholdte på Castberggård vores sidste samling i år. På grund af mange forskellige omstændigheder, så blev vi kun 9 spillere denne gang. Det afholdte os dog ikke fra at få en udbytterig samling både sportsligt og socialt. Fredag som sædvane en aftentræning med masser af intensitet og energi. Overskriften var finter og krydsspil, og vi håbede på at bare lidt af det ville hænge ved til lørdag formiddag, hvor vi skulle spille en træningskamp. Vi var som sagt hårdt ramt af afbud til samlingen, og på målmandsposten var vi nødt til at låne os frem af modstanderne. Så hermed en kæmpe tak til Skrydstrup IF´s damer for, ikke kun at komme hele vejen fra Sønderjylland og spille en træningskamp imod os, men også at vi kunne deles om deres 2 målmænd. Det er ikke første eller sidste gang vi møder dem i kamp. Skrydstrup havde revanche til gode, men vi gav dem kamp til stregen og vandt med 24-19 over 3 halvlege.

Når året sådan er ved at rinde ud, ja så er det oplagt at bruge lidt tid på at reflektere over hvordan det så er gået for os det sidste år. For præcis et år siden prøvede vi for allerførste gang at spille UDEN lyd i en HEL halvleg. Det var lidt grænseoverskridende for nogen, men i dag kunne vi ikke drømme om at spille kamp MED lyd.

Hvis man googler ”damelandsholdet håndbold for døve” vil man opdage at de første 12 hits er artikler om vores helt store præstation i 2018, nemlig VM i Brasilien. En oplevelse man ikke sådan lige glemmer, og da spillerne til denne samling skulle analysere 3 af vores kampe vi spillede i Brasilien, ja, så var det som at være tilbage i Caxias do Sul igen og opleve det hele en gang mere.

I 2017´s sidste resume skrev vi: I det nye år håber vi at kunne få flere samlinger med herrerne, da det giver os rigtig meget, både sportsligt og socialt. Det havde vi så og damerne er utrolig glade for det samarbejde som vi har med herrerne, og det bliver kun styrket i 2019, da vi faktisk skal være sammen til samtlige samlinger som afholdes næste år. Vi har i samarbejde med herrelandsholdets træner-/lederteam fået sammensat et spændende program, det glæder vi os til at tage hul på til februar næste år.

Vi ved godt at vi HAR takket samtlige sponsorer, private og ikke mindst DDI for deres store arbejde de har lagt i at vi kom afsted til Brasilien. MEN vi vil alligevel sige tusind tusind tak endnu engang. Vi vil også gerne sige tak til alle jer som fulgte os og stadig følger med i hvad vi laver. Vi få der var til samlingen har lavet en lille video til jer alle.

 

/Helle Brixen, Landstræner

14 december 2018

Danmarks sidste kamp ved 5th EC Futsal 2018 blev placeringskampen om 11.-12. pladsen mod Norge.

1. halvleg var...

12 december 2018

Dansk Døve-Idrætsforbund og OK har lavet en forlængelse af sponsoratet til og med 2021, og med option for forlængelse frem til 2025.

Joachim Thor Krøyer, sekretariats-...

11 december 2018