Optakt til Futsal EM 2018 i Tampere + mediedækning

Tirsdag eftermiddag drog hele teamet omkring Dansk Døve-Idrætsforbunds kvindelige futsallandshold afsted til 5th EC Futsal 2018. Sagt på dansk, EM 2018 i Tampere, Finland.

I dag blev turneringen så for alvor skudt i gang. Det gjorde den med en flot gennemført åbningsceremoni, som bød på indmarch af nationerne, efterfulgt af velkomsttaler fra arrangørerne og EDSO, samt en flot opvisningdans fra et finsk opvisningshold. Til slut blev den finske nationalsang opført på tegnsprog, af de mange fremmødte finnere.

Du kan se hele åbningsceremonien på linket her. Danmarks indmarch finder du omkring 29 minutter og 10 sekunder inde i udsendelsen.

 

Danmarks kampprogram i det indledende gruppespil

Der er i alt 12 lande med på kvindesiden i årets slutrunde. De 12 hold er inddelt i pulje A, B og C. Danmark indleder slutrunden i pulje C – en virkelig stærk pulje, bestående af Danmark, England, Holland og Rusland.

Selve kampprogrammet for Danmarks indledende gruppespil ser således ud, angivet i dansk tid:

Rusland – Danmark, Fredag 7. december kl. 14:00

England – Danmark, Lørdag 8. december kl. 16:30

Danmark – Holland, Søndag 9. december kl. 19.00

 

Mediedækning – hvordan dækker vi kampene?

Trods et rigtig flot organiseret arrangement, har Finland for nyligt meddelt at de desværre ikke har ressourcerne til at live streame de indledende gruppekampe. Dette betyder at Dansk Døve-Idrætsforbund vil gøre sit bedste for at dække de danske kampe, så I også kan følge med hjemmefra. Derfor har vi udtænkt en grundlæggende medieplan for, hvordan vi vil gøre med hensyn til mediedækning af danskernes kampe. Planen er som følger:

Vi vil liveopdatere under kampene via vores Facebook-historie. Herudover bliver der også slået 3-4 almindelige opslag op på vores facebookside. Disse almindelige opslag vil som udgangspunkt være i form af mål, pausestilling, slutresultat, samt nogle reaktioner efter kampen.

Der vil efterfølgende komme en mere dybdegående opsummering af hver kamp på vores nyhedsside på hjemmesiden.

Der tages forbehold for at medieplanen kan ændres, under særlige omstændigheder. Hvis du har spørgsmål eller andet i forhold til medieplanen, er du meget velkommen til at kontakte medie- og kommunikationsmedarbejder Nicklas Kleczewski på mail: nnk@deafsport.dk

 

Landsholdet

1 – Dorthe Jensen, Døvania

2 – Britt Nøhr Pedersen, Døvania

5 – Aleksandra Nielsen, Døvania

7 – Maria Buch Klausen, Døvania

9 – Nana Marie Søltoft, Døvania

10 – Emma Tietze, Døvania

11 – Anni Villadsen, Døvania

12 – Lina Lipsjavicute, Døvania

13 – Sarah Lind Nielsen, Døvania

 

Trænerstaben

Jesper Bang-Madsen, Landsræner

Nassor Yussuf Salim, Assistenttræner

Anders Bøje, Målmandstræner

Piamei Andersen, Holdleder

24 maj 2019
Dansk Døve-Idrætsforbund har udtaget Lasse Emil Nielsen (Døves Idrætsklub START) til at repræsentere Danmark ved European Deaf Golf Championships 2019 i Sverige. EM skal...
23 maj 2019

Er du nysgerrig på at få et dybere indblik i Dansk Døve-Idrætsforbunds arbejde, samt vide mere om hvilke spændende opgaver og aktiviteter som forbundet var omkring det...

21 maj 2019

Lørdag den 11. maj gennemførte Dansk Døve-Idrætsforbund klubseminar og søndag den 12. maj repræsentantskabsmøde, begge foregik på Hotel Scandic i Vejle.

Der kom 13...