Succesfuld og udfordrende løbeweekend på Castberggård

En stor tak til alle 20 deltagere som deltog i træningssamlingen ”Løb og nå dit mål” i weekenden.

Der var løbere på forskellige niveauer som deltog – deltagerne ved weekendens samling var blandt interesserede i

·         at komme i gang med regelmæssig løbetræning

·         at kunne gennemføre en længere distance henholdsvis fra 5k til marathon

·         at forbedrer deres personlige rekord på en distance fra henholdsvis 5k, 10k, halvmarathon og marathon.

·         at blive bedre som løber

·         at prøve at løbe med kort og kompas

·         at blive bedre til at finde vej med kort og kompas.

 

DSC_0622.jpg

 

Det lykkedes i høj grad trænerne Lars Ryberg Vikkelsø og Allan Thesbjerg at lave differentierede træninger, så der var udfordringer for alle på forskellige niveauer.

 

Deltagerne deltog i løbet af weekenden i forskellige typer af løb og udforinger, såsom natløb, natorienteringsløb, løbetræning, intervaltræning, orienteringsløbskonkurrence. Teknisk orienteringstræning, introduktion til trail-løb og en længere landevejsløb. Derudover var der også foredragene om ”Træningsfilosofi gennem tiden” og ”Løb og nå dit mål”, som begge blev holdt af Lars Ryberg Vikkelsø.

 

DDI's nye behandlerteam René Sivertsen, David Klærke og Solveig Staun fik taget sig godt af alle løberne – sådan at alle nåede at få mindst en behandling. Løb er hårdt ved kroppen især når man kommer til at træne for meget eller gå for hurtigt frem i træningen, sådan at musklerne, knoglerne eller senerne ikke kan nå at tilpasse sig de forøgede belastninger i forbindelse med løbetræning. Alle deltagerne var meget begejstrede for at få behandlinger og vejledning til behandling af både mindre eller større skader – samt eventuelle begyndende skader.

 

DSC_0681.jpg

 

Som afslutning på en lang træningslørdag, hvor de fleste havde løbet to gange, var der gjort et varmt vildmarksbad klar for alle. Det var et super hyggeligt og dejligt varmt restitutionsbad i tusmørket. 

 

Mange af deltagerne gav udtryk for, at de meget gerne vil deltage i en lignende løbesamling igen – om det så bliver i år eller næste år må tiden vise.

 

Lars Ryberg Vikkelsø, Træner

 

På vegne af hele DDI Teamet.

Allan Thesbjerg, Joachim T. Krøyer, Louise Bastholm, René Sivertsen, David Klærke, Solveig Staun og Nicklas Kieczewski

14 april 2019

Albertslund Futsal Forening støtter igen Dansk Døve-Idrætsforbund.

Søndag den 28. april afholder Albertslund Futsal Forening (AFF) et indendørsstævne på...

12 april 2019

Dansk Døve-Idrætsforbund har idag endnu en aftale om samarbejde og sponsorat med Enjoy Sport til og med 2022.

Det hele startede med at Hubert S....

12 april 2019

Discgolf i spændende udvikling hos DDI

I starten af 2018, havde hverken Dansk Døve-Idrætsforbund eller nogle af klubberne discgolf på programmet. Da...