VM HÅNDBOLD 2018 - damelandsholdet er udtaget

Rutineret, håndboldintelligente, viljestærke og unge upcomming talenter det er de ord som trænerteamet sætter på de spillere som nu er udtaget til at repræsentere de danske farver ved VM i Brasilien fra den 12-22. juli 2018. 

'Vi har valgt at tage 10-11 spillere med i alt. 9 af spillerne har været med fra starten, og 2 er forholdsvis nye spillere. Det gør at holdet er rigtig godt sammenspillet og de kender hinanden godt, ikke kun på banen men også udenfor banen. Hele holdet viser stor spilleglæde og gejst. Vi er meget spændte på niveauet i de andre lande, vi har jo aldrig set nogen af de andre landshold. Vi ved faktisk ikke om vi er super gode, middelmådig eller dårlige i forhold til dem, så det er svært for os at have en forventning om medaljer. Men vi er så klar, til endelig at deltage i et officielt mesterskab, spillerne har trænet benhårdt ude i deres klubber og mange af dem, fortsætter heldigvis med sommertræningen helt frem til juli måned, de resterende kan hjemmetræne for sig selv. Vi har 3 spillere med som før har prøvet at deltage i et stort international mesterskab. Der vandt de guld meen det var 17 år siden, så det er vist glemt, men rutineret er de. Vi har stadig lidt tid at gøre med inden VM, og den skal vi bruge til at ligge flere lag på vores spil samt at blive endnu skarpere til de systemer vi har trænet de sidste par år' skriver landstræneren Helle Brixen.

Følgende spillere har landstræneren udtaget til VM i Brasilien 2018 (i parentes deres klubber i døveidrætten)

Tanja Sørensen (DAN)
Jeanette Bille (DAN)
Trine Kappendrup (VIKING) 
Rikke Hansen (VIKING)
Anni Villadsen (DØVANIA)
Maia D Ingerslev (VIKING)
Louise Thystrup (DØVANIA)
Louise Karup (DØVANIA)
Katrine Brixen (DAN)
Katrine Nieman Abildgaard (DØVANIA)
Malene Møller Huscher (afventer klub og spilletilladelse)

Dansk Døve-Idrætsforbund ønsker alle tillykke med udtagelsen.

/JTK

 

25 maj 2018

Idag blev der spillet individuelt single ved EM Bowling 2018, og her var Pierre Bocquet tæt på at komme i semifinalen, kun 8 kegler fra de 4 bedste som gik videre til de...

24 maj 2018

Idag er det træning, og imorgen starter 11th European Deaf Bowling Championships 2018 i München i Tyskland. Bowlinglandsholdet skal i aktion i individuelt fredag den 25. maj...

19 maj 2018

Det er meget svært IKKE at være begejstret over damelandsholdets 2 træningskampe som vi spillede i Antvorskov Hallen i Slagelse i dag. Først mødte vi B91’ serie 1 hold. Vi...