Forbundets 100-års fødselsdag den 28. august 2022

Mandag den 28. august 1922 blev der afholdt et vigtigt møde på Hotel Milano på Bülowsvej, på Frederiksberg i København, angående stiftelse af et nyt landsdækkende idræts¬forbund for døve – det som vi i dag kender som Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI). I dag er det præcis 100 år siden at DDI blev stiftet.

I fredags var æresmedlemmer, sponsorer, samarbejdspartnere og øvrige udvalgte gæster samlet på Crowne Plaza Copenhagen Towers til forbundets 100-års reception. Det var en rigtig hyggelig dag som forløb på bedste vis. Vi takker alle som var med at gøre receptionen til en mindeværdig del af jubilæumsåret.

Med et forbund, som har eksisteret i 100 år, er vi rigtig mange, som har en relation til forbundet. I DDI er vi nået til, hvor vi er i dag, takket være alle de mange fantastiske ildsjæle, der gennem et århundrede har været med til at præge og forme vores allesammens DDI til det forbund, vi kender i dag. Derfor er det også med stor glæde, at vi den 8. oktober vil fejre jubilæumsåret med et brag af en fest for alle!

Festen finder sted på Crown Plaza Copenhagen Towers, og billetter til festen kan købes på Ticketmaster: https://bit.ly/3dVYGxS

I forbindelse med jubilæumsåret ønsker forbundet sig økonomisk bidrag til jubilæumsfonden. Disse vil gå til gode formål i døveidrætten i Danmark. Alle kan sende sit bidrag til følgende kontooplysninger: 2217 8895704785

Del