William Haurholm-Rasmussen er 11 år gammel og bor i Kr. Sonnerup sammen med mor Heidi, far Tommy og storesøster Victoria på 15 år. Fælles for hele familien er at de alle sammen elsker badminton – faktisk så meget at de alle fire dyrker sporten og bruger en stor del af deres fritid i hallerne rundt om i Danmark.
Trods der er mange ligheder i familien, så er der alligevel noget som skiller William lidt ud. Han er nemlig den eneste i familien som har et høretab.
Et besynderligt stille barn
William er født efter en graviditet og fødsel helt uden problemer. Han blev hørescreenet to gange uden at lægerne og sygeplejerskerne fandt noget unormalt, udover at de ikke lod til helt at kunne få målingen til at virke optimalt. Alligevel konkluderede de at alt var i orden.
Herefter gik der 6 måneder hvor William var et meget stille barn. Hans forældre begyndte at lægge mærke til, at han ikke reagerede på sit navn. Derfor fik familien foretaget endnu en screeningstest; en såkaldt blik-orienteret-efter-lyd-test, også kaldet en boel-test, da han var 10 måneder gammel, hvorefter han blev henvist til høreklinikken på Roskilde sygehus. Dernæst fulgte 5 hektiske og uforudsigelige måneder med tre forskellige testgange på høreklinikken, idet fagfolkene ikke kunne afgøre om William rent faktisk kunne høre eller ej. Til syvende og sidst blev familien henvist til Gentofte Sygehus hvor William fik lavet en mere avanceret test. Testen mundede ud i at han 16 måneder gammel fik lavet en sidste 4 timers høretest i fuld narkose på Rigshospitalet, hvor de kunne konstatere at William havde en stærkt nedsat hørelse på omkring 90 decibel.
Af den årsag fik William i juni måned 2012 indopereret to cochlearimplantater da han var 19 måneder gammel. Han var 20 måneder da han fik sat lyden til den 10. juli samme år. William er derfor ”sent” opdaget og opereret, i forhold til hvor tidligt børn i dag kan opereres når det opdages ved den tidlige hørescreening.
Efter en vellykket operation tegnede det hele lyst. Men lige som man skulle tro at støvet havde lagt sig, stod familien snart overfor en ny udfordring, da William skulle til at starte i Børnehave.
Da William skulle starte i børnehave diskuterede forældrene længe med Lejre kommune om den støtte han skulle have i børnehaven, og familien brugte meget energi og argumentation på at få hjælp til deres søn.
– Han skulle jo ikke have hjælp til at klare sig med de andre børn, men alene en voksen der kom og talte med ham fordi der var så dårlig normering af voksne, fortæller mor Heidi.
Efter en lang sej kamp hvor Lejre kommunes udgangspunkt var, at man ikke kan få støtte før man mistrives, endte det med at familien kom med i et indslag i TV2 Lorry omkring den urimelige situation. Kort efter udsendelsen i TV2 Lorry fik William så endelig den rette støtte han havde behov for, i form af en tale- og hørepædagog der kom og talte med ham i 10 timer om ugen.
For lille William var det uden tvivl en vanskelig start på livet og for hans forældre var det tilmed en proces der først skulle kapere.
– Det er altid et chok når man opdager at ens barn fejler noget og alt ikke er som man troede. Vi er dog meget løsningsorienterede og har tidligt arbejdet meget med Williams genoptræning for at give ham de bedst mulige vilkår, fortæller Heidi og tilføjer:
– Generelt prøver vi at få talt om de situationer der kan være særligt udfordrende når man har et høretab.
Inden William skulle til at starte i skole begyndte han sammen med forældrene til AVT-træning – først på Gentofte Hospital og derefter i projektregi hos Decibel i Hellerup. Her gennemgik man forskellige lege og øvelser der trænede eksempelvis ordforråd, at lytte og at huske. Denne træning gjorde, at William var aldersvarende sprogligt, da han startede i skole.
William og Victoria går i dag begge på Sejergaardsskolen i Tølløse, syd for Holbæk. Her går William i klasse sammen med en anden dreng som også har indopereret CI. I skolen har de et system med højttalere og mikrofoner så alle i klassen får lyden forstærket. Familien har et par gange deltaget i et familiekursus hvor de har talt med andre børn og familier med høretab, hvilket har været givende.
Badminton som familiens samlingspunkt
At William fik flair for badminton er ikke den helt store tilfældighed, idet hele familien som sagt holder umådeligt meget af spillet med ketsjeren og fjerbolden.
Da storesøster Victoria var 7-8 år gammel havde familien en badmintonbane hver fredag eftermiddag hvor de spillede sammen. Da William 2 år senere var blevet lidt ældre, startede han til miniton i Holbæk, hvor det blev mere fast badmintontræning om ugen. Han flyttede derefter til Badminton Roskilde hvor hans søster på det tidspunkt spillede, men da der stort set ikke var andre piger med et fornuftigt niveau til at matche søsterens ambitioner, skiftede Victoria til Solrød Strand Badmintonklub for både at kunne fokusere på sin udvikling, samtidig med det sociale. William flyttede med, da han på det tidspunkt også var den eneste U9 spiller i Badminton Roskilde der spillede turneringer. William var nemlig selv ivrig efter at komme godt i gang med at spille flere turneringer, idet han selv ønskede spilletid på banen, efter at han havde set sin fars holdkampe fra han var helt lille, samt sin storesøsters kampe fra hun begyndte at spille turneringer.
I takt med at William er blevet ældre og er begyndt at spille flere turneringer, har livet på badmintonbanen allerede ført flere store og positive oplevelser med sig.
Badmintonoplevelser for hele familien
Da mindst halvdelen af årets turneringer er i Jylland, og da hele familien elsker badminton, giver sporten derfor anledning til mange gode familieweekender rundt om i det ganske land. På en typisk familieweekend kører familien afsted fredag eftermiddag efter arbejde og skole, og overnatter på et hotel eller et hostel, et sted omkring hvor turneringen skal spilles. Det meste af lørdagen bruges ofte på badminton i hallen, og afhængigt af hvor familien sover, så hygger de et sted lørdag aften, før turen igen går hjemad om søndagen.
William har, til trods for sin unge alder, allerede været med på Sjællands kredshold, når de har spillet mod de andre danske kredse. Han har spillet Sjællandsmesterskaber og Danmarksmesterskaber, både individuelt og for hold, og så har han også en enkelt gang været med Sjællandskredsen til turnering i Stockholm.
Udover det har familien også rejst meget i asien og her har William og Victoria trænet forskellige steder og blandt andet været med ude overvære landsholdstræningen med Lee Chong Wei i Malaysia og hvor Rachanok Intanon træner i Thailand.
I sensommeren 2017 var familien i Skotland til VM i Glasgow. Her fik familien mulighed for at opleve alle de store badmintonstjerner spille. Oppe fra tribunen fik de blandt andet set Victor Axelsen, Lee Chong Wei, Lin Dan, Chen Long, Carolina Marin, Rachanok Intanon og mange flere slå deres folder på banen.
De mange oplevelser har kun gjort unge William endnu mere opsat på at få succes som badmintonspiller.
Lysten til leg, kammeratskab og konkurrence
Et stærkt talentmiljø med de rette rammer for at udvikle sig, skal være med til at øge Williams chancer for at få succes som badmintonspiller – og her kommer Preben Nørgaard ind i billedet.
Preben Nørgaard, som er træner for William og de andre unge drenge og piger i Solrød Strand Badmintonklub, har været badmintontræner siden 1978 i en række forskellige badmintonklubber. De sidste 29 år har det drejet sig om Solrød Strand Badmintonklub – en klub som i 1992 var resultatet af en fusion af de to lokale klubber Solrød (SBC) og Jersie (JBK). Klubben blev med fusionen blandt Sjællands største. Her har Preben været fuldtidsansat siden 2005, og før det var han i perioden 1995 til 2005 ungdomslandstræner for det danske U15 og U17 landshold.
– De 10 år som træner i forbundet var lærerigt. De sidste 30 år har jeg været i Solrød, hvor klubben er bygget op helt fra bunden. Jeg føler mig meget privilegeret da jeg har været med i hele processen, med en masse fantastiske mennesker omkring mig, bevidner Peben.
Preben har i løbet af sin lange trænerkarriere været træner for flere af de helt store danske badmintontalenter som Hans Kristian Vittinghus, Emil Holst, Nicklas Nøhr, Jeppe Bay, Lena Grebak, Sandra Maria Jensen og Mia Blichfeldt. Alle er spillere der er endt på det danske seniorlandshold. I tillæg har Preben haft omkring 35-40 spillere der har deltaget på de danske ungdomslandshold under sine vinger i løbet af hans trænergerning.
For Preben er det samarbejdet, hvor man både kan udvikle de unge spillere i forhold til såvel det badmintonfaglige men også spillernes personlighed, der driver ham som træner. Samtidig er Preben meget motiveret i forhold til at skabe et talentmiljø hvor det skal være både sjovt og lærerigt at komme til badminton.
William var 9 år gammel da han kom under Prebens vinger i Solrød Strand. Og selvom at William, til forskel fra de andre børn i hallen, har et høretab, så er det ikke noget som hans træner og de øvrige spillere på banen bemærker særlig meget til. Derimod bemærker hans træner, at han har et stort talent for spillet:
– William er stadig meget ung og er 100 procent styret af lysten til leg, kammeratskab og konkurrence. Han har et stort talent for badmintonspillet. Vi må se hvor det kan bringe ham hen på den lange bane. Lige nu er det leget og det sociale liv i klubben der er drivkraften, fortæller Preben.
Mødet med Dansk Døve-Idrætsforbund
Nogle gange opstår en ny mulighed af en tilfældighed.
I sommerferien 2021 havde familien en ganske tilfældig snak om de Olympiske Lege, der blev afviklet i samme periode. Familien havde før hørt at der fandtes mesterskaber for døve og valgte at google det ved den lejlighed. Ud fra søgningen poppede Dansk Døve-Idrætsforbund op som et af resultaterne. Det fik mor Heidi til tasterne og hun besluttede sig straks at skrive en mail til DDI’s elite- og sekretariatschef, Joachim Thor Krøyer. Familien var nemlig nysgerrige på at høre mere om forbundet og hvor gammel man skulle være for at deltage i “døve OL”, bedre kendt som Deaflympics. Joachim svarede efterfølgende tilbage og fik arrangeret et møde med den nysgerrige familie. Dette blev starten på familiens kontakt med forbundet, og så er vi tilbage på DDI’s kontor i Idrættens Hus i Brøndby.
Deltagelse i European Youth Deaf Badminton Championships 2022
Fra den 24. september til den 1. oktober skal William deltage i sin første turnering i DDI-regi, når han skal afsted til European Youth Deaf Badminton Championships i Palanga, Litauen. Turneringen bliver afviklet som en fælles række for alle under 18 år.
– Ved første møde ude ved Idrættens Hus i 2021 var William meget overvældet over det hele. I takt med at han har fået nogle Yonex ting foræret af DDI og at vi nu snart skal afsted til EM i badminton for døve, er det hele blevet lidt mere håndgribeligt og virkeligt, fortæller mor Heidi og fortsætter:
– Han glæder sig til EM i Litauen. Ikke mindst til at finde ud af hvad det hele er for noget og hvem de andre er. Det bliver jo spillet som en fælles række for alle under 18 år og da han kun er 11 år er det jo ekstra spændende at se de andres niveau. Det giver forhåbentlig nogle spændende oplevelser og William håber at det kan gøre ham til en bedre spiller og give ham muligheden for at prøve kræfter med internationale døve mesterskaber.
Dele af denne artikel har tidligere været bragt i DDL’s faste medlemsblad: Døvebladet.