Vi er glade for at kunne meddele, at Nybolig Horsens har trådt ind som en dobbelt hjertesponsor for vores futsallandshold. Vi byder dem hjerteligt velkommen på rejsetrøjen ved VM i Brasilien og VM i Danmark i 2025.
Dette boost fra Nybolig Horsens markerer et vigtigt skridt i vores rejse og er en afgørende forskel for spillerne, som også mærker støtten. Nassor Salim, en af de rutinerede kræfter på holdet, udtaler: “Nybolig Horsens’ dobbelte hjertesponsorat er et virkelig stort boost for os spillere. Vi er dybt takenemmelige, at de vil støtte op om os og give os mulighed for at koncentrere os 100% om at kæmpe for Danmark. Tak til jer.”
Dansk Døve-Idrætsforbund ønsker også at takke Nybolig Horsens for deres støtte. Uden deres hjælp og de andre hjertesponsorer, så ville vores mål være langt mere udfordrende at opnå. Vi sætter pris på deres tillid til vores futsallandshold og ser frem til at se dem i hallen til VM i Danmark 2025.
Hjerteligt tak til Nybolig Horsens!