Se video nederst.
Sådan lød det fra Danmarks stærkeste orienteringsløber, Allan Thesbjerg, som nu har deltaget i sit sjette Deaflympics.
Dagens orienteringsløb bød på en langdistance på 13,1 kilometer, 30 poster og 410 højdemeter! Et løb som var væsentligt længere og mere stjejlt end normalt. For Allan som ved sidste Deaflympics i Tyrkiet i 2017 blev diskvalificeret ved langdistancen pga. en fejl på en post, handlede det om at få det gennemført denne gang.
Men samtidig havde Allan også det mål at blive blandt ti bedste, og sagde tydeligt med knyttede hænder op i luften.
– ”Jeg håber at blive blandt de ti bedste, så vil jeg være rigtig tilfreds.”
Det betød også at Allan skulle løbe hurtigere end flere af de unge løbere som var med, men Allans fordel er at han er blandt de bedste til at læse og tyde kort.
Selvom ruten også, ligesom mellemdistancen, var forholdsvis åben, nem og passede godt til hurtigløbere som ikke behøvede at bruge tid på at læse kort, men i mange tilfælde bare kunne nøjes med at kigge rundt på terrænet, så troede Allan på en top ti placering.
Inden Allan gik til starten, blev der spurgt om Allan vil fortsætte og gå efter at deltage i endnu et Deaflympics , svarede Allan med et ”måske”.
– ”Hvis der ikke kommer andre danskere med, så stopper jeg også. Men hvis der er flere danske løbere, så kan jeg godt fortsætte.”
Til det blev der også nævnt, at Allan ønsker at se nye kræfter som kan føre orienteringen videre.
Træner, Ida Thesbjerg tilføjer at der er en til to løbere i Danmark som er gode og har potentiale til at kunne deltage.
– ”Jeg skal have kontakt med dem når vi kommer hjem og så får vi se..”
Så løb Allan sit måske sidste løb, og efter 2 timer, 21 minutter og 15 sekunder kom Allan i mål til flere klapsalver og fik et stort kram af træneren!
Det sjove var at Allan staks efter – stående på benende vel at mærke – sagde at han kunne løbe længere! Lige ved siden af lå to løbere på jorden og kæmpede med kramper i benene!
Allans ønske om at blive blandt ti bedste, blev også en realitet! Efter den sidste unge trussel fra Italien kom på 15 plads, kunne Allan glæde sig over top ti placeringen.
– ”Det lykkedes, sådan, top ti.”
Men vemodigt hvis det er Allans sidste løb for Danmark – en rigtig dansk legende, som har løbet de danske røde og hvide farver gennem mange mange skove rundt i Verden!