Annette Emborg stopper som landstræner

Det blev en kort fornøjelse for bowlinglandsholdet, der må sige farvel til deres landstræner, Annette Emborg. Den erfarne bowlingtræner fra Vejle fratræder sin rolle i DDI pga. personlige- og helbredsmæssige årsager, og det har vi selvfølgelig fuld forståelse for.

Det blev bare til et par måneder på posten som landstræner, men på den korte tid har hun alligevel formået at gøre indtryk på ledere og spillere på bowlinglandsholdet. Det er et ærgerligt farvel men beslutningen bliver også mødt af forståelse hos bowlingleder Kristin Martinsen.

Kristin Martinsen fortæller: Det er med tristhed men fuld forståelse at vi må tage afsked med Annette efter hendes korte tid som bowlingtræner. Trods den korte periode hos os har det været spændende at lære Annette at kende. På den korte tid faldt hun hurtigt ind i truppen, og vi har fået gavn af hendes mangeårige viden om bowling. Jeg håber, vi ses igen i hallen. På gensyn! 

Det betyder også, at der skal findes en ny landstræner til EM i Bruxelles, der spilles d. 7.-17. august.

Hos Dansk Døve-Idrætsforbund vil vi også gerne rette en tak til Annette for samarbejdet.

Annette Emborg ved bowlinglandsholdets sidste samling

Del