Lørdag den 18. september deltog det danske døve kvindelandshold i et hørende stævne i Rask Mølle.
Vi skulle spille 3 kampe af 2×20 min., hvilket vi tænkte var en rigtig god måde til få ”rusten” banket af vores spil efter corona. Mange af spillerne er nemlig først lige kommet i gang igen i deres hørende klubber.
Så optakten til stævnet lød:
Vi skal i gang igen, vi skal have genetableret vores løbebaner, og så vi skal løbe hurtigt og tage de mål vi kan på den konto, men vi skal også spille vores etableret spil, og genopfriske de forskellige systemer. Vi skal samtidig have vores aftaler på plads i forsvaret. Men lad os nu tage en kamp ad gangen og bygge på.
Første kamp mod HK 73 Rask Mølle startede meget famlende, og der skulle gå 10 minutter inden vi fik hul på bylden, heldigvis var vores modstander i sammen situation. Vi kæmpede os igennem kampen og især vores to målmænd fik ros efter kampen for en rigtig solid indsats. Vi vandt 11-8.
Inden den anden kamp, hvor modstanderne hed Gram IF, blev vores systemer gennemgået. Vores primære fokus for kampen var at skabe et veletableret angrebsspil og afprøve samt træne vores systemer. I store dele af kampen spillede vi lige op med vores modstandere, men da løbebanerne efter ca. 20 minutter begyndte at komme på plads, fik vi mere flow i spillet og trak til sidst fra. Kampen vandt vi 16-14.
I den sidste kamp var der virkelig tænding på. Pigerne var klar og de sidste kræfter skulle bruges. Oplægget handlede om at komme hjem, have tålmodighed i forsvaret og løbe med dem. Vi havde forinden kampen set, at modstanderne havde en stærk kontrabølge, og den ville vi stoppe Pigerne tog hvert et ord til sig, og der blev ikke lukket et eneste kontramål ind. Samtidig blev koncentrationen i forsvaret skærpet, og det resulterede i, at vores kontramaskine virkelig kunne blive kickstartet i anden halvleg. Vi vandt den sidste kamp 16-11.
Vi kunne rulle hjem med tanke på et super godt stævne som gav os mindst lige så meget til fællesskabet som det spillemæssige.