For første gang i 12 år deltog Danmark i dag med et hold i stafetten ved World Deaf Orienteering Championships 2023 i Stockholm, Sverige. Det blev til en 6. plads med en tæt kamp mod Tjekkiet, der ellers havde forventet at slå os, fortæller landstræner Ida Thesbjerg.
Det var et mere mildt terræn til stafetten i dag, men til gengæld var der udfordringer med posterne. Ved dagens disciplin havde man nemlig benyttet sig af gaflinger, så løberne havde sin egne individuelle post tæt på de andres. “Det er for at undgå, at løberne følgerne hinanden,” fortæller Ida Thesbjerg, “så det skabte et andet teknisk pres for os i dag.”
Ida Tjesbjerg er tilfreds med dagens resultat og vidste godt, at det ville blive svært mod topholdene Ukraine og Litauen. “Vi vidste godt, at Litauen og Ukraine er en klasse for sig selv, men jeg er fuldt ud tilfreds med resultatet. Det er faktisk gået lidt bedre end forventet. Benjamin, Henrik og Allan løber stabilt med enkelte småfejl.”
Det var ellers tæt hen mod slutninger, hvor Danmark, Tjekkiet og Finland kæmpede om 5. pladsen. “Det var vildt spændende hen mod slutningen og super ærgerligt, at Finland når foran os. Til gengæld slår vi Tjekkiet, som havde håbet på at slå os.”
Nu går turen mod Danmark igen, for de flestes vedkommende, og beskeden var klar fra landstræneren, da den sidste løb ind over målstregen: “Godt klaret, og en god måde at afslutte VM på.”
Ukraine blev nr. 1, Litauen nr. 2 og Sverige blev nr. 3 i stafetten.