DDI søger ny idrætsleder og holdleder for futsallandsholdet

Dansk Døve-Idrætsforbund søger en engageret og kommunikativ idrætsleder til futsal

Du vil blive en del af et lederteam, der skal give vores landshold gode oplevelser ved træningssamlinger og turneringer både i og uden for landet, herunder VM i Brasilien 2023.

Som idrætsleder vil du have ansvar for planlægning og afvikling af fællestræninger, deltagelse i internationale sportsbegivenheder og udvikling af landsholdet i samarbejde med landstræneren og forbundet.

Vi søger en person med tidligere erfaring som futsal-/fodboldspiller eller stort kendskab til futsal samt interesse for trivsel og udvikling.

Det er en fordel, hvis du kan tegnsprog eller har lyst til at lære det, da vores spillere er døve eller hørehæmmede. Vi tilbyder en idrætslederrolle med stor indflydelse og ansvar, mulighed for at udvikle dine egne kompetencer som leder samt en masse spændende oplevelser i en engageret og humørfyldt spillergruppe.

Jobbet er ulønnet, men der ydes skattefri godtgørelse og kørselsgodtgørelse. Vi har ikke mulighed for at dække tabt arbejdsfortjeneste. Hvis du har lyst til at være en del af vores unikke fællesskab og bidrage til landsholdets udvikling, så send din ansøgning til os.

Vi vil også gerne benytte lejligheden til at takke Anders Kirchheiner for hans tid som idrætsleder for vores futsallandshold for herrer. Anders har gjort en stor indsats for holdet og har været med til at bringe os til nye højder. Vi ønsker ham alt det bedste på hans orlov og håber på at se ham igen i fremtiden i DDI.

Hvis I har spørgsmål, kan I kontakte Eetu Keski-Levijoki på ekl@deafsport.dk

Ansøgninger og CV til stillingerne som idrætsleder og holdleder skal sendes til DDI på ddi@deafsport.dk. Skriv stillingen, som du ansøger om, i emnefeltet dvs. “idrætsleder for futsal”.

(Foto: Alexander Grue Thomsen © Vestegnens SportsKlinik)

Dansk Døve-Idrætsforbund søger også en holdleder til futsal

Som holdleder vil du have en vigtig rolle i at støtte idrætslederen og landstræneren i deres arbejde med holdet. Vi søger en person, der er engageret i holdets udvikling og som vil bidrage til at skabe et positivt og stærkt holdfællesskab.

Dine opgaver som holdleder vil blandt andet inkludere at assistere teamet samt at sørge for at holdets udstyr og faciliteter er klar til brug. Du vil også have en vigtig rolle i at sikre, at holdet trives og har det godt, både på og uden for banen.

Vi søger en person, der måske har erfaring med at arbejde med sportshold, og som har gode kommunikationsevner. Du skal være villig til at bruge tid og kræfter på holdet, og du skal have lyst til at bidrage til holdets udvikling og succes.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til futsal eller fodbold, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende rolle som holdleder for vores futsallandshold for herrer. Du vil blive en del af et engageret og dedikeret hold, og du vil få mulighed for at bidrage til udviklingen af vores idrætsforbund. Jobbet er ulønnet, men der ydes skattefri godtgørelse og kørselsgodtgørelse. Vi har ikke mulighed for at dække tabt arbejdsfortjeneste.

En stor tak skal der også lyde til Anil Sekandari, som har valgt at stoppe som holdleder. Tak for din tid og dit arbejde i DDI. Vi ønsker dig god vind fremover!

Hvis I har spørgsmål, kan I kontakte Eetu Keski-Levijoki på ekl@deafsport.dk

Ansøgninger og CV til stillingerne som idrætsleder og holdleder skal sendes til DDI på ddi@deafsport.dk. Skriv stillingen, som du ansøger om, i emnefeltet dvs. “idrætsleder for futsal” eller “holdleder for futsal”

Del