DM i golf: Invitation

Det er blevet tid til at invitere til dette års danmarksmesterskab i golf.

Dato: Lørdag den 1. juni og søndag den 2. juni 2024

Tid: Lørdag kl. 10.30 – 20.30 og søndag kl. 7.00 – 15.30

Sted: CGC – Copenhagen Golf Center (Golfsvinget 16-20, 2625 Vallensbæk)

Forbundet har påtaget sig ansvaret for DM-arrangementet i samarbejde med CGC – Copenhagen Golf Center og ser frem til at byde jer velkommen i Vallensbæk.

Bestemmelser omkring DM-arrangementet:

DM afvikles i tre rækker:

  • DM A: Handicap max 14,9 – Slagspil (brutto), herrer/damer (tee 59 / tee 50)
  • DM B: Handicap 15,0-36,0 – Stableford, herrer/damer (tee 59 / tee 50)
  • DM Senior (55 år og opefter): Stableford, herrer/damer (tee 59 / tee 50)
  • Gæster: Handicap 0-36,0 – Stableford, herrer/damer/senior (tee 59 / tee 50)

Alle rækker afvikles over 2 x 18 huller fordelt på 2 dage, og der spilles efter DGU-reglementet og gældende lokalregler for CGC – Copenhagen Golf Center. DDI’s reglement vedrørende overholdelse af høregrænse og ikke anvendelse af høreapparat eller CI gælder for turneringen. Det er desuden et krav, at deltagerne skal være medlem af golfafdelingen i en medlemsklub under DDI.

Programmet for DM 2024:

Lørdag den 1. juni

  • Kl. 10.30 – 11.00: Ankomst og registrering
  • Kl. 12.00 – 16.30: DM-golf 1. runde
  • Kl. 17.30 – 20.30: Middag og socialt samvær

Søndag den 2. juni

  • Kl. 07.00 – 07.30: Ankomst og registrering
  • Kl. 08.00 – 12.30: DM-golf 2. runde
  • Kl. 13.30 – 15.00: Frokost
  • Kl. 15.00 – 15.30: Afslutning
  • Kl. 15.30: Afrejse

Tilmelding:

Tilmelding til DM 2024 skal foretages gennem din døveidrætsklub. Klubberne bedes sende det udfyldte tilmeldingsskema (bilag) til idrætslederen, Joachim Brøndum, på mail jmb@deafsport.dk. Gæster er også meget velkomne, men de skal have DGU-kort og et handicap op til 36,0. Gæstetilmelding foregår ved at kontakte Joachim Brøndum på mail.

Sidste frist for tilmelding til DM er den 1. maj 2024.

Deltagergebyr og forplejning:

Deltagergebyret er på 1000 kr. pr. deltager/spiller, som din hjemmeklub bedes indbetale. Prisen inkluderer 2 x greenfee for lørdag og søndag, 1 x baneguide, frie rangebolde, middag lørdag aften med en øl/sodavand samt frokost søndag med en øl/sodavand.

Sidste frist for tilmelding til DM Golf 2024 er den 1. maj 2024.

Betalingsinformation:

Døveidrætsklubberne vil modtage en faktura fra DDI for deres tilmeldte DM Golf spillere/medlemmer. Gæster bedes betale deres deltagergebyr direkte til DDI senest den 15. maj 2024 på følgende konto: Nordea Reg.nr: 2217 Kontonr: 056 390 9625 Vær venlig at angive dit navn og “DM Golf 2024”, så DDI kan identificere betalingen.

Kontakt:

Eventuelle spørgsmål kan rettes pr. mail til idrætslederen, Joachim Brøndum.

Ret til ændringer forbeholdes. Eventuelle ændringer meddeles ved udsendelse af mail og på hjemmesiden.

Del