Flot gennemført showkamp i Albertslund

I går, søndag den 19. maj, spillede Danmarks døve herrelandshold i fodbold en showkamp mod FC Kvickly. Manden i spidsen for arrangementet var varehuschef for Kvickly Albertslund, Jonas Møller Christensen, som selv er født døv. Kampen havde til formål at indsamle penge til døvelandsholdet.

Det var høj solskin fra en skyfri himmel, som gjorde at man for alvor kunne mærke sommervarmen denne søndag eftermiddag. Omkring 300 tilskuerer var mødt op til kampen for at vise deres støtte til landsholdet, og samtidig se noget underholdende fodbold – og man må sige at publikum fik underholdning for pengene. Kampen blev spillet à 2 x 35 minutter, men til trods for de ti minutter kortere halvlege blev der banket hele syv mål i nettet, og kampen endte med en sejr på 3-4 til døvelandsholdet, efter at FC Kvickly havde været foran 2-1 ved halvleg.

FC Kvickly stillede op med følgende trup:

1. Adolfo Dolle Rodriguez
2. Jonas Møller, 1 mål
3. Mathias Føns
4. Allan Kristoffersen
5. Rasmus Bjørn
6. Kasper Jakobsen
7. Tim Wiese
8. Daniel Nielsen
9. Diego Rodriguez, 1 mål
11. Kim Rømer, 1 mål
12. Allan Pihlman 
13. Nikolaj Saabye
14. Mikkel Juel

Det dansk landshold stillede op med følgende trup:

1. Søren Toura-Jensen
2. Emil Empacher
3. Jonas Saabye Køedt
4. Rasmus Dyrup Bøgsted
5. Jason Jørnaa Rasmussen
6. Jon Hesselberg Jensen
7. Uffe Morell Nielsen
8. Nassor Yussuf Saleh Salim, 3 mål
9. Ali Mohsen Dia, 1 mål
10.Nicolaj Molbo
11. Mustafa Harmanci
12. Brian Blinaa
13. Anders Kircheiner
14. Ali-Reza Shiripour
15. Rasmus Benthin Hansen
16. Mads From Gotfredsen
17. Benjamin Knudsen
18. Yasin Hida
19. Mark Alstrup

Efter kampen blev der holdt en lille reception, hvor Jonas Møller Christensen til alles store glæde kunne overbringe holdet et meget overraskende beløb, som lød på hele 43.100 kr.! I alt var der blevet samlet 47.500 kr. ind til landsholdet. Dette har givet holdet økonomisk tryghed til fremtiden, hvor pengene vil være med til at dække nogle af de udgifter som spillerne har i forbindelse med at være en del af landsholdet.

Sidst men ikke mindst vil vi fra forbundets side sige at det helt fantastisk at vi har fået spredt opmærksomheden omkring forbundet og døveidrætten yderligere blandt hørende ude i lokalområdet, og vi er utroligt glade for al den støtte og medgang som den seneste tid har bragt os.

/NK

Del