Hearing Loss Runners til Ragnar Sprint Florida

Vi havde en lang rejse til USA. Fra Kastrup skulle vi mellemlande i Paris, og selvom vores første fly var forsinket nåede vi heldigvis det næste fly til Miami. Vel ankommet til Miami fik vi, efter lidt administrative besværligheder, lejet to store biler og vendte snuden mod Key Largo, som var vores første destination. Det var en flok trætte løbere, der skulle have sulten stillet på en lokal diner, hvor menuen selvfølgelig var en kæmpestor svedig amerikansk burger og cola med en bismag af klor. Næste morgen vågnede vi op til eksotiske omgivelser med meget store farvestrålende leguaner i haven og smuk udsigt over det turkisblå hav.

Allerede første dag var der lagt et stramt program. Vores kaptajn havde kortlagt en særlig rute i det fantastiske miljø, der kendetegner den berømte Overseas Highway, som strækker sig fra det sydlige Miami til Key West. Strækningen består et utal af mindre og større øer fra det sydlige Miami til Key West forbundet med broer i alle størrelser. Planen var at løbe på den berømte 7 Mile bro. Broen var desværre lukket på grund af Renovering, så i stedet blev det en 8 km lang tur på Historic Long Bridge i smukke omgivelser. Undervejs mødte vi både nysgerrige og flotte pelikaner samt lystfiskere. Mange af løberne døjede med varmen. Der er langt fra 0 grader og slud i Danmark til 26 grader og høj luftfugtighed, og det kunne mærkes. Alligvel kom alle i mål med et stort smil på læberne, og det var en lærerig træning og vigtig forberedelse til selve løbet.

Det er en helt særlig oplevelse at være sammen som et hold. Nogle har kendt hinanden i flere år, andre kender slet ikke nogen på holdet, alligevel er stemningen helt i top. Der er tale om 12 energiske og fantastiske personer, der alle har hver deres særlige høretabshistorie og baggrund – og forskellige ting at kæmpe med – som nu er samlet om en fælles deltagelse i et Ragnar løb. “Det er længe siden at jeg har grinet så meget”, nævner Pia. Laurids fortæller, at der er et fantastisk sammenhold. Det er fedt at kombinere løb og socialt samvær. Mange har brugt to år på at træne sig op til denne begivenhed, og der er brugt meget energi på forberedelser og planlægning. Sidst ankomne holddeltager kom med på et afbud blot 14 dage før afrejse, men er allerede faldet godt til i truppen.

Vi startede henholdsvis 6 og 6.30, så derfor var der mørkt ved start på Pompano Beach. Med refleks, pandelampe og andet lysbling så var der fest fra start af, når ca 15 holds stafetløbere blev sendt afsted hvert kvarter. Temperaturen var dejlig og man kunne lige ane lidt solopgang på vej op.

Det var smukt at følge hver enkelte røde løber efterhånden som han/hun blev spottet, og holdene kunne heppe og huje, trods vi ikke altid var sikker på at det blev hørt.
Ved skiftezonerne blev der storheppet til den helt store guldmedalje, undtagen når der var ‘lost van’ eller flaskehals i trafikken.
Det er vigtigt at chaufføren kører til de rigtige skiftezoner (ellers lost van/savnet vogn) eller at holdet skynder sig videre, hvis ruten er kort/løberen er hurtig.
Men uanset hvad, vi havde det sjovt, kæmpede i varmen og det løse sand, hævebroer (4 gange for 3 løbere), røde lyskryds der var længe om at skifte, ulydige (med)løbere ved røde fodgængerfelter, byger der kom og gik, solen der drænede for salt og væske.
Alt i alt den fedeste holdstemning og fællesglæde over at præstere, yde og overvinde grænserne, mødet med fremmede, mere end 300 løbehold og masser af frivillige, samt lokale, som oplever danske vikinger og hyggedanes i aktion.

Vi har vakt masser af positiv opmærksomhed overalt hvor vi kom frem. Vores flotte sponsortøj, der generøs blev sponsoreret af Oticon, OK og PUMA vakte opsigt og masser af spørgsmål fra nysgerrige amerikanere. De pyntede biler med DDI logo og vores Hearing Loss Runners skilt, gav også en hel del opmærksomhed. Det har givet masser af god energi hos os, når vi i fælles flok kunne skabe opmærksomhed. For mange var det en helt ny oplevelse at skulle repræsentere DDI og danskere med høreproblemer, og nogle havde aldrig været i USA før.

Leon Otto Carlsen skriver efter hjemkomsten: “TUSIND TAK for en virkelig fed tur, som jeg aldrig vil glemme. Dejligt at være sammen med en fantastisk god holdkaptajn, gode holdkammerater og få en masse gode oplevelser. Håber vi får flere af den slags ture i fremtiden.”

Niels-Henrik Hansen sender også en betænksom besked til sine medløbere: “Kære venner, tak for en fantastisk uge med masser af gode grin, godt samvær og sjove oplevelser. Jeg er stadig så imponeret af jeres forskellige styrker og evner til at overkomme og flytte jeres grænser. Tak!”

Mange hilsner fra Laila, Lise, Line og resten af HLR holdet.