DDI inviterer til DM i pargolf (discgolf) d. 10.-11. juni 2023 i Skive. Arrangementet afholdes i samarbejde med Skive Disc Golf.
I kan finde specifikke informationer og tilmelding i den vedlagte invitation.
Kære idrætsklubber
Dansk Døve-Idrætsforbund udskriver hermed det første officielle danmarksmesterskab i pargolf (discgolf).
Dato: Lørdag den 10. juni og søndag den 11. juni 2023
Tid: Lørdag kl. 9.00-18.15 og søndag kl. 9.00-12.30
Sted: Plantagens Disc Golf Bane, Svansøvej 8 A, 7800 Skive
Vi inviterer til danmarksmesterskabet i pargolf, hvor både de dygtige, øvede og begyndere bliver tilgodeset. DDI har påtaget sig værtskabet for DM og byder velkommen hos Skive Plantagens Discgolfbane.
Bestemmelserne omkring DM-arrangementet
DM afvikles i to rækker:
- DM for herrer i pargolf
- DM for kvinder i pargolf
Begge rækker bliver afviklet over 3 x 18 huller, der spilles fra gul tee. Der spilles efter PDGA reglementet samt gældende lokalregler for Skive Disc Golf. DDIs reglement vedrørende overholdelse af høregrænse og ingen anvendelse af høreapparater/CI gælder til turneringen. Det et krav at deltagerne skal være medlem af en discgolfafdeling i en medlemsklub under DDI. Begge rækker bliver afviklet over 3 x 18 huller fordelt over 2 dage.
Plan:
Lørdag den 10. juni
9.00–9.30: Registrering
9.30–10.00: Teknisk møde (information om regler)
10.30–13.30: Turnering – 1. runde – Best Shot
13.30–14.30: Frokost
14.30–14.45: Kort teknisk møde
15.15–18.15: Turnering – 2. runde – Alternate Shot
19.00–: Fællesspisning og socialt samvær
Søndag den 11. juni
9.00–9.15: Registrering
9.30–12.30: Turnering – 3. runde – Best Shot
13.00: Medaljeuddeling
CTP Konkurrence
Hul 2 hele lørdag, Hul 10 hele søndag.
Tilmelding
Tilmelding til DM skal ske gennem den klub, hvor du og din makker er medlem af. Du/I skal kontakte den pågældende klub, hvis I har interesse i at deltage. Klubberne har sidste frist for at indsende tilmeldingsliste til DDI (ddi@deafsport.dk) den 10. maj 2023.
Er du ikke medlem af en vores medlemsklubber? Så har du mulighed for at kontakte vores medlemsklubber og melde dig ind som medlem. Fristen for at tilmelde sig som nyt medlem, hvis du ønsker at deltage i DM, er senest den 1. maj 2023. Det er vigtigt, at nye spillere også har fået audiogram godkendt hos DDI.
Deltagergebyr og betaling
Deltagergebyret koster 450 kr. pr. par, som din hjemmeklub sørger for at indbetale.
Døveidrætsklubberne modtager en faktura fra DDI for deres tilmeldte spillere/medlemmer.
Overnatning
DDI har booket 16 sengepladser (4×4 værelser) på Motel Skive (Skyttevej 13 C, 7800 Skive). Klubberne kan booke sovepladser direkte hos Motel Skive (post@motelskive.dk). Husk at nævne ”DDI”, når I booker.
Overnatningpriser:
- 1 person koster i døgnet 695 kr.
- 2 personer koster i døgnet 795 kr.
- 3 personer koster i døgnet 895 kr.
- 4 personer koster i døgnet 995 kr.
Prisen er inkluderet linned, opredning, ét stort håndklæde pr. person, fri internet og fri parkering.
Kontakt
Eventuelle spørgsmål kan rettes pr. mail til idrætslederen Patrick Milther Mikkelsen pr. mail pmm@deafsport.dk.