Middelfart Sparekasse giver hjertesponsorat

Vi kan igen byde hjerteligt velkommen til en ny Hjertesponsor, nemlig Middelfart Sparekasse, som har skrevet et sponsorat med futsallandsholdet frem mod VM i Brasilien.

Middelfart Sparekasse værdsætter aktivt engagement i foreningslivet og forstår dets centrale rolle i lokalsamfundet og inden for institutionen. Som foreningskunder hos Middelfart Sparekasse tilbydes de ikke kun hjælp med oprettelse af kontoer, men får også muligheden for at søge støtte og modtage værdifuld sparring. De er altører for gode idéer og projekter.

Dette engagement i foreningslivet er tydeligt i deres hjertesponsorat til futsallandsholdet i Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI). Deres mål er at bidrage til et dynamisk og livligt lokalsamfund, og de er stolte af deres rolle i at styrke fællesskabet og idrætsverdenen.

Søren Andersen, Erhvervskundechef i Middelfart Sparekasse, deler sin glæde med os: “Hos Middelfart Sparekasse er vi meget mere end blot en bank. Vi er en sparekasse med en stærk forpligtelse til at støtte initiativer, der tjener en god sag, og dette er indlejret i vores DNA: ‘FÆLLES OM’. Det handler om at være fælles om vores kunder og fælles om idrætten. Som hjertesponsor for futsallandsholdet i DDI, får vi mulighed for at støtte drengene og hjælpe dem i jagten på medaljer ved VM i Brasilien.”

Han fortsætter: “Det gør os stolte at bidrage til futsallandsholdet, og personligt motiverer fællesskabet omkring idrætten mig også. Jeg har selv spillet håndbold i mange år og været en aktiv del af foreningslivet i Danmark, derfor glæder det mig, både personligt og på vegne af Sparekassen, at kunne hjælpe og støtte atleter i deres drømme og jagten på succes.”

Vi er også stolte af at endnu en hjertesponsor melder sig under fanen, og der er stadig plads til flere.

Middelfart Sparekasse vil have æren af at pryde futsallandsholdets trøjer helt frem til VM i futsal i 2025, der afholdes i Danmark. Derved bliver Sparekassen en integral del af futsallandsholdet.

Ønsker du også at være en del af vores hold?

Du kan kontakte næstformand Janni Møller Thomsen på jmt@deafsport.dk for at blive en del af fællesskabet!

Udover de klassiske eksponeringsmuligheder er der rig mulighed for aktivering af sponsorater i form af foredrag med spillere fra holdet med høretab (vi sørger for tegnsprogstolk, hvis det er nødvendigt), en futsalkamp med / imod dem eller gimmicks i forbindelse med VM i Vejle i 2025. 

Se mulighederne for at blive eksponeret med holdet her: 
https://rb.gy/0m7pi

Vi siger stor tak til Søren Andersen og Middelfart Sparekasse for deres hjertelige støtte! ❤️

Del