Mød DDI’s nye landstræner for discgolf

Discgolf i spændende udvikling hos DDI

I starten af 2018, havde hverken Dansk Døve-Idrætsforbund eller nogle af klubberne discgolf på programmet. Da forbundet fik en invitationen til Nordisk-Baltisk Mesterskab (NBM) i discgolf for døve i Estland, gav vi den en chance, ved at søge spillere til turneringen.

Vi fik hurtigt to henvendelser, der var meget interesseret i at repræsentere Danmark og DDI til NBM. Derefter gik det stærkt med planlægning og arbejde med discgolf i døveidrætten.

NBM i Estland

I sommer 2018 sendte Dansk Døve-Idrætsforbund to spillere til NBM i discgolf for døve i Estland. De to spillere var Martin Tranemose og Mark Blynov (begge fra Døvania). Vi havde ingen forventning til resultater, da Danmark har en meget kort tradition for discgolf til sammenligning med Sverige og Finland, der har nationale mesterskab mm.

Til vores positive overraskelse fik vores spillere helt ok resultater, så det gav os blod på tanden med at arbejde endnu mere for udbredelsen af discgolf i døveidrætten, samtidig havde spillerne et ønske om at få knyttet en landstræner til landsholdet.

Landstræneren

Derfor begyndte DDI at med arbejde på at finde en træner. Via Dansk Disc Golf Union, fik vi kontakt til nogle mulige kandidater.

Efter et par gode samtaler fandt vi en rigtige god kandidat, som heldigvis har takket ja til at være landstræneren for discgolf. Det bliver Karl Johan Høj Nybo, præsentation af den nye landstræner kan ses i videoen.

Om ansættelse af Karl Johan, siger idrætskonsulent André Kobberholm: ”Vi på Dansk Døve-Idrætsforbund er så stolte over at kunne tiltrække en person med så kendt et navn som Karl Johan Høj Nybo, eftersom han har været danmarksmester 12 gange, samt er blandt verdens bedste indenfor discgolf. Både forbundet og vores spillere ser frem til at samarbejde med Karl Johan og være med til at udvikle sporten discgolf i døveidrætten. Det er vores håb at vi kan tiltrække flere nye medlemmer til discgolf”

Kontrakten varer fra 2019 til og med 2021, den er på frivilligbasis. Det næste mål for landsholdet er NBM i discgolf i 2020.

/AK

Del