Repræsentantskabsmøde – ny bestyrelse fundet

Efter en udbytterigt klubseminar dagen før, var der tid til den formelle del af mødeweekenden for DDI. Nemlig repræsentantskabsmødet, hvor årsberetningen og årsregnskabet for 2018 blev gennemgået. Årets priser blev uddelt. Desuden blev forslagene vedtægtsændringer fra hovedbestyrelsen gennemgået. Derefter var der valg til hovedbestyrelsen plus appeludvalget og endelig valg af revisor.

Repræsentantskabsmødet have deltagelse af følgende klubber: Ahorn, Dan, Døvania, Tenpins 94, Viking og Start med hver 2 delegerede. Vi havde også besøg af Stig Persson fra Parasport plus prismodtagere.

Inden årsberetningen blev der uddelt årets priser for 2018 og præsentation af prismodtagere kommer på en selvstændig nyhed senere.

Efter prisuddelingerne fremlagde Louise Peitersen og Claus Jul Larsen kort om året der gik i 2018. Der er en trykt version af årsberetningen for året 2018, som klubberne og andre interesserede har fået uddelt. Der var få bemærkninger til beretningen.

Dernæst blev årsregnskabet fremlagt af sekretariatsleder Joachim Krøyer og der var der hellere ikke mange spørgsmål. Regnskabet blev enstemmigt godkendt af repræsentantskabet.

Hovedbestyrelsen har fremlagt 6 vedtægtsændringer og 5 af dem blev vedtaget. Det gik hurtigt, da repræsentantskabet gennemgik disse på klubseminaret dagen før.

Valget af hovedbestyrelsen resulterede i følgende sammensætning:

  • Michael Weber Steenberg (formand)
  • Anders Kirchheiner
  • Søren Toura-Jensen
  • Christian Høybye (genvalgt)
  • Claus Jul Larsen (genvalgt)

Der er ingen suppleanter, da der tidligere blev vedtaget at nedlægge suppleantposterne.

De 3 poster i appeludvalget blev ikke besat, men der er aftalt med klubberne at de vil forsøge at finde folk indenfor 3 måneder.

Hovedbestyrelsen har i det sidste år arbejdet på at finde en ny revisor og valget faldt på Actis Revisorer som blev vedtaget af repræsentantskabet.

Dirigent Søren Winkel kunne erklære repræsentantskabsmødet for udført en time før forventet varighed.

Derefter blev der sagt farvel til Louise Peitersen for hendes 9 år i hovedbestyrelsen plus Jannich Andersen og Christian Deijenberg (deltog ikke).

Til sidst viste kommunikationsmedarbejder Nicklas Kleczewski kort den nye hjemmeside som er på vej.

Vi har lagt opslag fra weekenden op på vores instagram.

Del