Udtagelse af spillere til futsal-træningskampe i Finland

Forberedelserne til futsallandsholdets træningskampe den 23. og 24. november i Finland er godt i gang, og cheftræner Michael Springborg har netop udtaget de ni spillere, der skal repræsentere Danmark. Truppen møder ind til samling i weekenden på Castberggård, hvor de skal træne med spillere fra futsalligaen.

Cheftræner Michael Springborg udtaler:

“Vi har udtaget en stærk trup med spillere, der kender hinanden godt og kan deres futsal. Thomas og jeg har set alle an og givet alle en chance det sidste år, men efter VM har vi måttet skære ned til en mindre, fokuseret gruppe. Det giver os mulighed for at arbejde på en ny spillestil, hvor vi kører en mere dynamisk 4-0-rotation, der kræver skarp kommunikation. Derfor får vi i weekenden besøg af fire erfarne futsalligaspillere fra Futsal Aarhus, som vil hjælpe os med at få forsvarsrotationerne til at sidde. Vi er klar til at teste os selv og få det til at klikke.”

De udtagne spillere er:

  • Ali Dia
  • Adam Al-Serjawi
  • Nassor Salim
  • William Thykjær Lave
  • Patrick Vinther Kristensen
  • Omar Hatab
  • Yasin Hida
  • Markus Sandell
  • Mustafa Harmanci
  • Mads Gotfredsen

Træner: Michael Stampe Springborg

Assistenttræner: Thomas Hessellund

Team Manager: Jason Rasmussen

Derudover deltager Mads Gotfredsen, der tidligere har været en del af futsal.

Trænerteamet ser frem til at få de sidste detaljer på plads og få opbygget den nødvendige kemi og struktur i weekenden og samtidig blive testet af Kasper Kaffka, Tobias Pilgaard, Nicolai Jenning og Oskar Skovhus fra futsalligaen. Landstræner Michael Springborg kender spillerne særdeles godt, da han er træner for dem til dagligt i Futsal Aarhus.

Del