Vi er glade for at meddele, at Vestjysk Bank har indgået et hjertesponsorat med vores futsallandshold. Det betyder, de kommer på rejsetrøjen ved VM i Brasilien t.o.m. VM i Danmark i 2025, og det er vi meget stolte af.
Henrik Pedersen, Salg- og marketingdirektør i Vestjysk Bank, siger: “I Vestjysk Bank tror vi på, at sport er en måde at skabe fællesskab og inkludere alle i samfundet. Derfor støtter vi futsallandsholdet for døve og hørehæmmede, som udgør et fantastisk og unikt fællesskab. Vi vil gerne bidrage til, at døve og hørehæmmede atleter får mulighed for at stræbe efter deres drømme og udmærke sig på den internationale scene. Alle fortjener en chance for at udleve deres idrætsmæssige potentiale, uanset deres hørelse. Vi ser frem til at følge futsallandsholdet i deres rejse mod succes.”
Vestjysk Bank har indgået et værdifuldt hjertesponsorat med vores futsallandshold for døve og hørehæmmede, og det er et samarbejde, der giver mening. Banken tror på betydningen af at skabe fællesskab og inklusion gennem sport. Dette partnerskab giver vores futsalspillere mulighed for at forfølge medaljedrømmen ved VM i Brasilien og VM i Danmark, hvilket er i tråd med Vestjysk Banks værdier. Vi takker Vestjysk Bank for deres støtte, og vi håber at se dem i hallen ved VM i Danmark i 2025.
Hjerteligt tak til Vestjysk Bank!